Pædagogisk personale til KKFO UFOen ved Utterslev Skole

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 02.09.2025

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Er du pædagogmedhjælper eller PAU-uddannet? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega.
Vi leder lige nu efter tre nye kolleger, som har interesse for et eller flere af nedenstående områder:

  • natur- og friluftsliv
  • musik, sang, drama og rollespil
  • idræt, bevægelse og sundhed

UFOen er en Fritidsordning med 270 børn fra børnehaveklasse til 3. klasse. Vi har egne basislokaler og fælles lokaler med skolen.

UFOen har en pædagogisk målsætning, som bygger på anerkendende pædagogik og ledelse. Vi har en naturfaglig profil, som tager afsæt i udfoldelsen af kreativitet, det legende i mennesket og det at kunne se mange mulige løsninger på hverdagens udfordringer – hos os er der højt til loftet og plads til eksperimenter. UFOen er en integreret del af skolen både hvad angår pædagogik, visioner og værdier.

Vi er en mangfoldig personalegruppe på 25 gode kolleger. Medarbejdere i UFOen har timer til forberedelse, møder og teamsamarbejde, og vi arbejder efter årsnorm princip.

Vi forventer, at du

  • har praktisk erfaring med at igangsætte pædagogiske aktiviteter
  • er mødestabil, ansvarlig og selvstændig i opgaveløsningen
  • er livsglad, åben og tillidsfuld
  • kan håndtere en til tider travl hverdag med mange glade børn
  • kan bidrage til arbejdsglæde og trivsel
  • kan lide teamsamarbejde

Vores nye natur- og friluftslivsmedarbejder må gerne have kendskab til naturens basale sammenhænge. Du må gerne vide noget om bl.a. solskin, håndværk, genbrug, planter, dyr, fødekæden m.v. Du skal kunne iværksætte naturaktiviteter som fx naturlege, bål og bålmad samt finde dyr.

Vores nye musik, sang, drama og rollespilsmedarbjder må gerne have kendskab til musik, sang, dans og/eller rollespil, således at du igangsætter værksteder, hvor børnene kan fordybe sig, og du kan skabe følgeskab ved at være i børnehøjde og selv være aktivt deltagende.

Vores nye idræt, bevægelse og sundhedsmedarbejder må gerne have kendskab til basale boldspil, gamle idrætslege, sociale lege og pædagogisk idræt. Du må gerne være vild med bevægelse, idræt og leg. Du skal iværksætte idrætsaktiviteter og skabe følgeskab ved at være i børnehøjde og selv være aktiv.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er på 27 timer ugentligt og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference hos tidligere arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte KKFO-leder Jeanette H. Larsson på 33 66 92 00, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside Utterslev Skole.

Skriv en kort, motiveret ansøgning. Vedlæg CV og evt. relevante udtalelser.

Søg via linket senest tirsdag den 2. september 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 02.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!