Timeafløsere til Torstorp Pleje- og Rehabiliteringscenter

Høje-Taastrup Kommune



Går du og drømmer om at blive afløser, så er vi på udkig efter et par nye timeafløsere, der kunne have lyst til at arbejde sammen med os og hjælpe ved sygdom og ferieperioder.

Hvem er vi?
Torstorp Pleje- og Rehabiliteringscenter består af seks afdelinger – fire somatiske og to rehabiliteringsafsnit. På de somatiske afdelinger bor der 8-10 borgere, mens der på rehabiliteringen er plads til 8 borgere ad gangen. Her er udskiftningen stor, da borgerne er i midlertidige forløb.

Fælles for os alle er, at vi arbejder mod samme mål: at skabe en god og tryg hverdag for vores borgere. Vi lægger vægt på høj faglighed og på at lære med, af og om hinanden.

Hvem søger vi?
Vi leder efter dig, der:

  • er uddannet social- og sundhedshjælper eller -assistent – eller er i gang med uddannelsen
  • er studerende på sygepleje-, fysio- eller ergoterapeutuddannelsen og har lyst til at arbejde på rehabiliteringsafsnittet

Det er en forudsætning, at du kan tale og skrive dansk. Ansøgninger på engelsk bliver ikke taget i betragtning.

Hvad tilbyder vi?
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med højt til loftet, hvor der både er plads til grin og til at drøfte de faglige dilemmaer, vi møder i hverdagen. Vi arbejder med åben og ærlig dialog, og vi prioriterer samarbejde, faglighed og god kommunikation.

Som afløser får du adgang til vores bookingsystem Optima, hvor du selv kan byde ind på de vagter, der passer dig. Der vil være tale om dag og aftenvagter i hverdage og weekender. Er du uddannet sosu assistent, er der også muligheder for nattevagter.

Er det dig, vi mangler?
Så send os en kort ansøgning og fortæl lidt om dig selv. Vi holder løbende samtaler og vender tilbage hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 15. september 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen
Maibrith og Mette,
Ledere på Torstorp Pleje- og Rehabiliteringscenter

Afdeling: Torstorp Plejehjem- og Rehabiliteringscenter

Ansøgningsfrist: 15 September 2025

Placering: Morelhaven, 122, 2630, Taastrup, Denmark


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 15.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!