Social og Sundhedsassistent til kombi stilling i Hjemmepleje Vest og E-kommunen
Frederikshavn kommune
Kommunens E-team har brug for mere trækkraft. Derfor søger vi en kollega til en kombineret SSA stilling, hvor du to dage om ugen arbejder i E-kommunen med digitale borgerbesøg og hjælper med udviklingen af kommunens digitale løsninger. Ugens øvrige dage indgår du som SSA i hjemmepleje Vest.
Vi søger en fagligt stærk social- og sundhedsassistent med interesse i it og teknologi. Det er vigtigt at du også er team-player, da du også bliver en del af et fast team, hvor vi arbejder målrettet for at sikre borgerne den rette pleje og støtte.
Om stillingen:
E-kommunen varetager digitale borgerbesøg over skærm. Det er en blanding af sundheds- og servicelovs ydelser og det er derfor en forudsætning at du er uddannet SSA. Du vil have arbejdsplads på Ingeborgvej, hvor de øvrige medarbejdere i E-teamet også har kontor. De øvrige dage vil din opgaver være udekørende SSA opgaver i et Fast Team i hjemmepleje Vest.
Vi lægger stor vægt på faglighed, kvalitet og tværfagligt samarbejde, herunder et tæt partnerskab med hjemmesygeplejen for at sikre en helhedsorienteret indsats for borgerne.
Vi tilbyder:
- en kombineret stilling der giver en afvekslende arbejdsdag
- mulighed for hjemmearbejde
- mulighed for at bidrage med udviklingen og implementeringen af teknologiske løsninger til gavn for borgerne
- et stærkt team, der arbejder tæt sammen for at sikre høj kvalitet og kontinuitet i plejen.
- mulighed for faglig udvikling og specialisering inden for komplekse plejeopgaver.
- en organisation, der værdsætter dine idéer og initiativer til at styrke kvaliteten i plejen.
Om dig:
- du har interesse i IT og velfærdsteknologiske løsninger
- du har en stærk faglighed og brænder for at arbejde med komplekse borgerforløb.
- du trives i et team og ser værdien i et tæt samarbejde, både internt og med hjemmesygeplejen.
- du evner at navigere i en hverdag, hvor opgaverne kræver overblik, koordinering og faglige vurderinger.
- du har forståelse for at opgaverne forandrer sig og at to dage derfor ikke er ens.
- du har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor vi aktivt arbejder med udvikling og kvalitetssikring.
Vi vil gøre opmærksom på at man kun vil modtage respons på ansøgning, hvis man opfylder kravet om en uddannelse som SSA.
Ansøgningsfrist: 23. september
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte gruppeleder Anders Justesen Lind tlf. 2329 1300 for at høre mere om stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Fr.havn Vest Hjemmepleje
Ansøgningsfrist: 23 September 2025
Placering: Ingeborgvej, 1, 9900, Frederikshavn
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!