Weekendafløsere til Pleje & Rehabilitering, Viby, Distrikt Syd, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Er du ved at tage en uddannelse indenfor sundhedsområdet, går du med tanker om at søge indenfor et sundhedsfag eller har en interesse for at yde omsorg i hjemmeplejen, så er du måske netop den, vi står og mangler som afløser i vores gode team i det sydlige Aarhus.

Opgaverne er pleje og praktisk hjælp til vores ældre og andre grupper med behov for hjælp i området. Erfaring er ikke et krav da vi sørger for grundig oplæring og introduktion til opgaverne.

Et job i hjemmeplejen er meningsfuldt, giver minder for livet og relevant erfaring til cv´et. De kompetencer du får som afløser er nemlig kompetencer, som har høj værdi i mange fag: At kunne møde andre åbent og kommunikere med sårbare mennesker, at have praktisk håndelag og tage ansvar, bevare overblikket og ikke mindst koordinere og løse opgaver i et fagligt fællesskab.

Som afløser hos os, er man ikke ekstra hænder, men i stedet den uundværlig hjørnesten som gør, at dine faste kolleger kan holde ferie og fri i weekender. Derfor er det vigtigt, at du sætter en ære i at overholde aftaler og vil investere i dit job. Til gengæld lover vi at du bliver en del af et godt kollegialt og fagligt fællesskab – og at du får minder for livet og et stærkere CV.

OBS at du skal regne med oplæring over 5-8 dage (lønnet) før du er klar til at begynde jobbet -så kommer du godt og borgersikkert fra start.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt og evt. aftenvagt.

Kandidatens profil:

Vi søger en engageret og positiv kollega, der har et stort hjerte for borgerne og som kan skabe sammenhæng og tryghed i hverdagen igennem pleje og praktisk hjælp.

  • Interesse for pleje og omsorg og for kontakt med ældre mennesker
  • Gerne kendskab til ældre- og sundhedsområdet, men ikke en betingelse
  • Du møder stabilt og er pligtopfyldende
  • Du er god til at kommunikere og forstår at koordinere opgaver sammen med kolleger
  • Du er fleksibel og imødekommende overfor borgerne, pårørende og kolleger.
  • Du kan rumme at dagene ikke er ens
  • Du har mod på at arbejde med vores elektroniske journalsystem Cura
  • Det skal have kørekort og gerne kunne cykle, da vi har blandede ruter. Vi har el-biler og cykler til rådighed.

Derfor skal du vælge os:

  • Gode kolleger, godt samarbejde og høj faglighed
  • God introduktion til borgere og opgaver
  • Et fast indmøde sted og sammen med kendt personale
  • Du kommer til at gøre en stor forskel for vores borgere – og du får så meget igen fra dem!
  • Faste vagter og mulighed for selv at byde ind på ekstra vagter, hvor vi mangler

Om afdelingen:
Team Viby ligger i den sydlige del af Aarhus Kommune og tæller i alt ca. 80 medarbejdere i dag- og aftenvagt. Teamet består af ressourcekoordinatorer, kompetenceudviklende sygeplejerske og terapeut, fysioterapeuter, ergoterapeut, sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, ufaglærte og afløsere. Vi lægger stor vægt på et stærkt kollegaskab og tværfagligt samarbejde.

Området er præget af et mangfoldigt borgersegment, som både består af ældre og yngre borgere med psykiske og sociale udfordringer. Du vil derfor få berøring med vidt forskellige mennesker, levede liv og sygdomsbilleder.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Naja Terp Laursen

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 12. september 2025

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Hj.pl. Viby

Ansøgningsfrist: 12 September 2025

Placering: Kongsgårdsvej 6, 8260, Viby J


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 12.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!