Visitator til Holbæk Kommune
Holbæk Kommune
En af vores kollegaer har søgt nye udfordringer.
Vi søger derfor en visitator, der motiveres af at skabe sammenhængende, helhedsorienterede indsatser for borgerne og som brænder for at levere høj faglig kvalitet. Søger du nye udfordringer og nye veje – også når det måske er vanskeligt? Så er det dig, der kan være vores nye kollega med opstart fra den 1. november 2025.
Visitationen i Holbæk Kommune søger en erfaren visitator, der har lyst til at beskæftige sig med visitering til hjemmehjælp, ældre- og handicapboliger, plejeboliger, midlertidige ophold m.m.
I visitationen sagsbehandler vi anmodninger om hjælp efter Servicelovens §§ 83-122 og NY ældrelov § 10. Vores afdeling er bestående af 3 teams; Demensteam, rehabiliteringsteam og et visitationsteam.
Du vil blive ansat i Visitationen som består af 15 dygtige medarbejdere med terapeutisk-, sygeplejerske- og social- og sundhedsassistent baggrund, 1 administrativ medarbejder, 1 faglig leder og 1 overordnet leder.
Vi arbejder i en teamstruktur, der fremmer forpligtende fællesskaber på tværs af fagligheder, med et fælles mål om at skabe sammenhængende og borgerinddragende forløb. Hos os skabes forandringer hurtigt af hensyn til kerneopgaven, og vi skaber resultater – også under vanskelige vilkår.
Kerneopgaven for området er at understøtte borgernes muligheder for at være aktive hele livet – en opgave, hvor vi har stort fokus på borgernes ønsker og mål.
Vi er ved at implementere Ny ældrelov og forenkling af Fællessprog III.
Vi søger en kollega, der har relevant uddannelse på bachelorniveau, erfaring inden for visitering af Servicelovs-indsatser under hjemmeplejen, imødekommende myndighed og kompetent i arbejdet med gældende lovgivning og kommunens kvalitetsstandarder. Derudover ønsker vi en kollega med interesse for både udfordringerne og kompleksiteten i borgersager, lyst til at arbejde tværfagligt og finde nye løsninger, engagement i udviklingen af myndighedsområdet, evner til at træffe beslutninger og prioritere i dagligdagen, samt erfaring med IT-systemer som KMD Nexus, fællessprog III m.m. Det er også vigtigt, at du har erfaring og kompetencer i både skriftlig og mundtlig kommunikation.
Vi tilbyder en stilling, hvor du selv kan tilrettelægge din arbejdsdag indenfor aftalte rammer, med et ugentligt timetal på 32- 37 timer. Hos os får du mulighed for at præge dagligdagen i tæt dialog med dine kolleger. Vi er en arbejdsplads i udvikling med fokus på arbejdsfællesskab og kreative løsninger inden for den givne lovgivning. Ledelsen er tillidsskabende og har høje forventninger til sine medarbejdere. Der er gode muligheder for læring, og du vil få fremsynede kolleger med et godt humør og stort engagement. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og derfor prioriterer vi også uformelt samvær og omgangstone.
Hvis dette lyder som noget for dig, og du er blevet nysgerrig på os, vores organisation, mål og ambitioner, så er du velkommen til at kontakte leder af Visitationen, Pia Munk Lundgren, på tlf. nr.: 7236 9114 eller mail . Du kan også kontakte TR for sygeplejerskerne, Elin Rasmussen, på tlf. nr. 7236 8368 eller mail , eller AMR Camilla Djørna Hoff Hauschildt på tlf. nr. 7236 6237 eller mail .
Ansøgningsfrist er mandag den 22. september 2025. Upload din ansøgning, CV og relevante bilag inden da.
Vi holder samtaler fredag den 26. september efter kl. 10.00 og stillingen forventes besat pr. 1. november 2025 med opstart den 3. november 2025.
Arbejdsstedet er på Rådhuset, Kanalstræde 2, Holbæk Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: AHLI-Visitation
Ansøgningsfrist: 22 September 2025
Placering: Kanalstræde 2, 4300, Holbæk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Holbæk Kommune
I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.