Social- og Sundhedsassistent til Faxe Nord Hjemmepleje
Faxe Kommune
Brænder du for at gøre en forskel i borgernes hverdag og vil du være en del af et stærkt, fagligt fællesskab? Så er det dig, vi søger som vores nye social- og sundhedsassistent i Faxe Nord Hjemmepleje.
Som Social- og Sundhedsassistent i Faxe Nord hjemmepleje får du en hverdag præget af selvstændighed, variation og nærvær med borgerne. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor vi understøtter borgerens egne ressourcer med udgangspunkt i den nye ældrereform.
Faxe Nord Hjemmepleje er opdelt i 2 teams, bestående af SSH, SSA og sygeplejersker, samt en ergoterapeut der går på tværs af de 2 teams. Teamet mødes ved vagtens begyndelse, hvor opgaverne koordineres ud fra medarbejdernes faglige kompetencer. Vi prioriterer fagligheden ved triageringsmøder, tværfaglige møder og daglig sparring, vi værdsætter også et godt grin, derfor forsøger så vidt muligt at holde frokost sammen for at styrke det kollegiale samarbejde.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, samarbejde og trivsel
- Mulighed for faglig sparring og udvikling
- En hverdag med frihed under ansvar og gode kollegaer at dele den med
- God introduktion, så du føler dig klædt på til opgaven
- mulighed for at vælge at arbejde enten hver 2. eller hver 3. weekend
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Er god til at balancere selvstændigheden i opgaveløsningen og samarbejdet med kollegerne
- Kan arbejde struktureret, men samtidig være fleksibel, når opgaverne ændrer sig
- Har fokus på borgernes behov og ressourcer
- Er ansvarsbevidst og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Har kørekort
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Tiltrædelse og arbejdstid
01-10-25 eller hurtigst muligt
Dato for ansættelsessamtaler
Løbende
Vil du vide mere om jobbet
Kontakt Distriktsleder, Kathrine Hornebo på telefon 24591475 eller for yderligere oplysninger.
Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk
Afdeling:
Ansøgningsfrist: 24 Oct 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Faxe Kommune
Faxe Kommune er med sine ca. 35.000 indbyggere og 4000 virksomheder en centralt beliggende kommune med et stort og sundt erhvervsliv og gode trafikforbindelser. Vores indbyggertal er stigende, og vi oplever stor pendling i kommunen, hvor cirka 10.000 tager på arbejde fra Faxe og 5.500 kommer på arbejde i Faxe. Faxe Kommune beskæftiger ikke mindre end 2500 ansatte fordelt på 90 arbejdspladser, og vi er landskendte for vores store engagement fra frivillige i kommunen, der gør medborgerskabet og foreningslivet i Faxe Kommune helt unikt.