Altiden søger ny tilbudsleder til det specialiserede socialområde - Altiden
Altiden
Brænder du for ledelse og faglig udvikling på det specialiserede socialområde?
Vi søger en tilbudsleder, der formår at balancere tydelig retning med involverende ledelse. Du leder med tillid, transparens og involvering, og du skaber et arbejdsmiljø præget af refleksion, læring og fælles ansvar. Du er nysgerrig på dine medarbejdere og deres perspektiv.
Som tilbudsleder på Altiden Landerupgaard vil du blive den primære ansvarlige for den daglige drift og udvikling af Landerupgaard. Din rolle omfatter både strategisk, faglig, administrativ og personalemæssig ledelse. Det betyder at ansvaret er stort, men du er ikke alene. Du vil indgå i et tæt samarbejde med regionschefen som er din nærmeste leder og du vil stå i spidsen for et lederteam med 2 afdelingsledere.
Du vil få kolleger på tværs af Altidens socialområde til at understøtte dig i din ledelse, herunder bl.a. tæt samarbejde med visitation, markedskonsulenter, controller, HR og central kvalitet.
Borgerne på Altiden Landerupgaard er voksne borgere med svære psykiske vanskeligheder, herunder evt. misbrug og dom for personfarlig kriminalitet, samt borgere med autismespektrumforstyrrelse.
Læs mere om Altiden Landerupgaard her
Vores vision er klar og meningsfuld:
Vi gør verden lidt bedre – ét menneske ad gangen.
Som leder er du med til at omsætte denne vision til praksis – i samarbejdet, i relationerne og i den måde, vi møder både borgere og kolleger på.
Kvalitet gennem kompetence. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource og vi er hele tiden nysgerrig på, hvordan vi udvikler den kvalitet, som er nødvendig for at vores børn/unge såvel som vores medarbejdere, får de bedste forudsætninger for at kunne lykkes i hverdagen.
Dine primære ansvarsområder bliver bl.a.
- Omsætte strategiske beslutninger til lokal praksis i tæt samarbejde med borgere, medarbejdere og andres samarbejdspartnere.
- Være økonomisk ansvarlig for tilbuddet og sikre overholdes af budgetter og kontrakter med kommunerne.
- At fremme et sundt arbejdsmiljø og en læringskultur gennem tydelig kommunikation, feedback og nærvær.
- At sikre at afdelingerne lever op til gældende godkendelser og regler samt følger interne procedure
- At samarbejde med kommuner, pårørende og andre aktører i tæt samarbejde med afdelingsledere og medarbejdere.
- At motivere og inspirere dine kolleger i dagligdagen med henblik på at nå fælles mål, samt styrke et godt arbejdsmiljø.
- At bidrage til udviklingen af det samlede specialiserede socialområde i Altiden på landsplan.
- At indgå i ledelsesnetværk med andre Tilbudsledere fra Altiden
Vi forventer at du
- Er uddannet socialpædagog eller har anden relevant socialfaglig uddannelse
- Har ledelseserfaring indenfor det specialiserede område og erfaring med ledelse af ledere suppleret af relevant ledelsesuddannelse
- Har en struktureret tilgang til din opgaveløsning og er systematisk i dine ledelsesfaglige indsatser
- Har erfaring i samarbejdet med bl.a. kommuner, socialtilsynet, arbejdstilsynet og pårørende
- Har kendskab til Servicelovens §§ 107 og 108 og den derved relevante lovgivning bl.a. lov om voksenansvar og regler om magtanvendelse
- Har kendskab til arbejdsmiljøfunktionen
- Har indsigt i og forståelse for indsatser, der sikrer den økonomiske drift
- Er kommunikativ stærk i skrift og tale og kan begå dig på flere niveauer
- Har kørekort
Vi tilbyder dig
- En lederstilling i én af Danmarks førende private velfærdsaktører.
- En lederstilling med stor indflydelse og mulighed for at præge udviklingen samt tilvæksten.
- Et stærkt og dedikeret ledelsesteam, medarbejderstab og supportteam.
- Privat sundhedsforsikring til dig og dine børn
- Medarbejderfordele via Visma LogBuy
- Ansættelsesvilkår jf. overenskomst med SL/Dansk Erhverv
Yderligere informationer
Ønsker du at vide mere om stillingen, så er du mere end velkommen til at kontakte regionschef Alice Gade Jensen på telefon 41 77 66 34.
Ansøgningsfrist senest den 30. september 2025.
Udvalgte kandidater indkaldes til 1. samtaler i starten af oktober måned.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et fællesskab, hvor kvalitet, faglighed, ansvar og menneskelighed
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører. Vi driver plejecentre, botilbud, opholdssteder og dagcentre over hele landet på mere end 50 lokationer og har +1800 medarbejdere. Altiden har været repræsenteret i Danmark siden år 2000, og har solid erfaring og faglige kompetencer inden for velfærdstilbud både i eget regi og som kommunale udbud. Altiden har siden starten af 2019 været en del af den svenske Ambea-koncern, der er den ledende omsorgsvirksomhed i Norden og som løser en række vigtige velfærdsopgaver. Ambea er børsnoteret i Stockholm og har samlet mere end +900 enheder og +30.000 medarbejdere i Sverige, Norge og Danmark.
Læs mere på Altiden.dk
Afdeling
Socialområdet
Lokationer
Altiden Landerupgaard - Socialområdet
Se vores ledige stillinger her
- Søg uopfordret indenfor socialområdet - Sjælland Socialområdet · Sjælland
- Søg uopfordret indenfor socialområdet - Fyn og Sydjylland Socialområdet · Sydjylland, Fyn
- Søg uopfordret indenfor socialområdet - Nordjylland Socialområdet · Nordjylland
Altiden Landerupgaard - Socialområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Altiden
Altiden har i alt ca. 20 enheder inden for ældre-, handicap- og hjemmepleje. Vi leverer tjenester i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.