Pædagoger søges til Æblehaven med tiltrædelse 1. december 2025 – understøt arbejdet med selvbestemmelse og meningsfulde relationer for blinde og døvbl
Region Syddanmark
Vi arbejder med forudsigelighed og genkendelighed, men der er stadig mulighed for at gå uden for rammen og følge borgerens dagsform. Vi er et sted, hvor der er mulighed for specifik faglig udvikling ift. borgergruppen.
Arbejdspladsen er beliggende ved Kolding Fjord. Der går offentlig transport til sygeplejemuseet, hvor Æblehaven ligger i 10 minutters gå-afstand.
Æblehaven er et specialiseret bo- og aktivitetstilbud, til voksne blinde eller døvblinde borgere. Borgerne har desuden andre komplekse handicaps som eksempelvis psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, angst, manier, demenssymptomer og andre sundhedsfaglige problemstillinger. Borgerne har brug for omfattende hjælp til alle hverdagens gøremål, samt til pleje. Læs mere her: Æblehaven (autismecentersyddanmark.dk)
Du bliver en del af en medarbejdergruppe, hvoraf de forskellige faggrupper udgør pædagoger, PAU'er, SSA'er, sygeplejerske, ergoterpeut og omsorgsmedhjælpere. Herudover har vi også pædagog-studerende og en servicegruppe bestående af køkkenassistent, pedel og husassistent.
Sådan er dine arbejdstider
Arbejdstiderne ligger tidsrummene kl. 7-15 eller kl. 14.30-22.30, samt weekendarbejde - enten hver anden eller hver tredje weekend. Det faste timeantal, er som udgangspunkt 37 timer, men kan også bestå af et mindre timeantal.
Kom godt og trygt fra start
Der er udarbejdet et introprogram, der indeholder en kort introdag med e-læringsvideoer, introdag i centret og 8-10 oplæringsdage hos borgerne. Her følger du en kollega tæt og bliver introduceret til både opgaver og borgere.
Der er stort fokus på høje følelsesmæssige krav og belastningspsykologi, og vi giver dig fra start af strategier til, at kunne håndtere hverdagens situationer. Borgernes dagsform kan variere fra dag til dag, så du skal kunne navigere i en foranderlig hverdag, hvor planerne kan ændre sig.
Din nye hverdag
Uanset om din dag starter kl. 7 eller kl. 14.30, så er der et overlap på 15 minutter med dine kolleger. I løbet af dagen støtter du op om borgernes dagsstruktur og aktiviteter, for i bund og grund er vores opgave at hjælpe borgerne med at leve deres liv så selvstændigt som muligt, ud fra autismecentrets definerede kerneopgave og kerneværdier. Læs mere her: Kerneopgave og strategi (autismecentersyddanmark.dk).
Det kan du også se frem til
- høj faglighed ift. dilemmahåndtering og fokus på kerneopgave og kerneværdier med borgeren i centrum
- Tværfagligt samarbejde med bl.a. interne SSA´er, sygeplejerske, samt eksterne samarbejdspartnere
- sociale arrangementer som f.eks. julefrokost og spontane arrangementer. Derudover har vi de borgerrelaterede arrangementer som sommerfest, tarteletfest, Æblefest og Store Juleaften.
Nysgerrig? Send en sms til afdelingsleder Pia A. Staugaard på 21 80 90 13 med teksten 'Pædagogisk personale' for mere information.
Ansøgning, frist og samtaler
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Stillingen søges via linket "Søg stillingen" i annoncen.
Vi afholder samtaler den 30. september eller den 24. oktober 2025, så frist for ansøgning er 25. september, og mangler vi stadig et passende antal kandidater dér, forlænges fristen til 20. oktober 2025.
Afdeling: Autismecenter Syddanmark, Region Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Socialpædagog
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Kolding
Ansøgningsfrist: 25 Sep 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.