Social- og sundhedsassistent søges til fast stilling i psykiatrisk sengeafsnit S1, Regionspsykiatrien Randers

Region Midtjylland



Er du social- og sundhedsassistent med interesse for psykiatrien? Så har vi en spændende fast stilling på 37 timer om ugen, med dag- og nattevagter eller dag- og aftenvagter, ca. 10-12 vagter over 6 uger. Arbejdet inkluderer hver anden eller tredje weekend. Ansættelsen starter den 1. november 2025, eller efter aftale.

Sengeafsnit S1 er et intensivt åbent/skærmet sengeafsnit med plads til 14 patienter fra Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. Vi modtager patienter med affektive lidelser, belastningsreaktioner, alkoholrelaterede lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Af de 14 sengepladser er 5 i vores skærmede enhed.

Som social- og sundhedsassistent vil du have ansvar for 3-4 patienter som fast kontaktperson og arbejde tæt sammen med kontaktlægen om patienternes indlæggelsesforløb. Dine opgaver vil blandt andet omfatte deltagelse i stuegang, samtaler, netværksmøder, morgenmøder, motion, tavlemøder samt øvrige aktiviteter i afsnittet.

I S1 arbejder vi helhedsorienteret og tværfagligt med stor fokus på patient- og pårørendeinddragelse. Vi lægger vægt på høj faglighed, respekt og omsorg, og vi benytter en anerkendende tilgang i patienternes behandling. Vores miljøterapi er baseret på Safeward-principperne. Vi har stor succes med at nedbringe brugen af tvang gennem miljøterapi, deeskalering, skærmning og beroligende metoder. Vi tilbyder motion, bevægelse og aktiviteter til vores patienter – både i grupper og individuelt.

Vi tilbyder:

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem løbende supervision og kompetenceudvikling
  • Tilknytning til en mentor, der støtter dig i opgaven
  • Kollegial sparring og et omsorgsfuldt arbejdsmiljø
  • En spændende og alsidig hverdag, der gør jobbet interessant
  • Indflydelse på patientforløb i tæt samarbejde med team og kontaktlæge
  • Et team på 35 glade og humoristiske kollegaer, som ser frem til at byde dig velkommen
  • Mulighed for oplæring i ECT

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring fra akut psykiatri
  • Bidrager aktivt til udviklingen af kvaliteten i sengeafsnit S1
  • Arbejder deeskalerende med patienten i centrum
  • Deltager aktivt i afdelingens forskellige aktiviteter som motion, kreative tilbud, morgen- og tavlemøder
  • Tør tage ansvar og deltage i faglige drøftelser og overvejelser

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning senest den 25. september 2025. Samtaler afholdes i uge 40.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Regionspsykiatrien Randers Sengeafsnit S1

Ansøgningsfrist: 25 September 2025

Placering: Dr. Boulevard 15, 8930, Randers NØ, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!