SSA til botilbud Fjordvang
Guldborgsund Kommune
Vi søger en SSA- kollega til vores rummelige botilbud, Fjordvang, i blandede vagter fra den 1/12-2025.
Beboere og medarbejdere på Fjordvang søger en social- og sundhedsassistent til en stilling på 37 timer pr. uge i blandede vagter med weekendvagt hver anden weekend i ulige uger.
Fjordvang er et kommunalt botilbud for misbrugere jf. servicelovens §107 & §108. Fjordvang har plads til 26 beboere og er beliggende på den smukke matrikel Saxenhøj.
Fjordvang er en afdeling i Udsatte & Rusmidler, som hører under Center for Trivsel & Social Indsats.
Vi er en organisation med ca. 220 ansatte, der hjælper hinanden, og 4 gange om året mødes vi til fælles personalemøder og andre spændende tiltag.
Vi er et team, der løfter i fælles flok for at sikre den bedste omsorg og pleje for alle beboere.
Du får mulighed for at være med til at skabe en hverdag, hvor vi løser kerneopgaven med faglig stolthed og omsorg.
Har du erfaring med opbygning af relationer, så tøv ikke læs videre.
Som medarbejder er du med til at forme hverdagen i samspil med beboere og kollegaer.
Du vil være kontaktperson, og gennem dit relationelle arbejde på Fjordvang vil du støtte op om de behov, beboerne har, f.eks. ADL træning, medicinudlevering, medicindosering samt støtte til behandling, jobcenter, indkøb mm.
Vi vægter beboermøder, aktiviteter ude af huset såvel som inde i huset højt. Vi har også en dejlig have, hvor vi dyrker lidt grøntsager, nyder bål m.m., og vi har eget shelter.
Vi tilbyder 3 måltider om dagen, som vores køkken-kollegaer tilbereder.
Skulle beboerne have ønske om at tilberede noget mad sammen med kontaktperson, har Fjordvang et aktivitetsrum til dette.
Vi arbejder ud fra det Guldborgsundske mindset:
”Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”
Metodisk arbejder vi efter den svenske psykoterapeut Per Revstedts motivationsarbejde: Ingen er håbløs.
Du vil få uddannelse i metoden og supervision af organisationens supervisor.
Vi tilbyder:
• Høj faglighed og bredt tværfagligt samarbejde
• Engagerede erfarne kollegaer
• Høj grad af uddelegering af ansvar og arbejdsopgaver
• Kompetenceudvikling, herunder uddannelse i motivationsmetoden
• En arbejdsplads som fokuserer på nærvær, tilstedeværelse og ærlighed i samarbejdet med beboere og kollegaer
• Fleksibilitet
• En arbejdsplads med højt til loftet
Vi forventer:
• Du er uddannet social- og sundhedsassistent
• Du vil sammen med kollegaer bidrage til vores gode arbejdsmiljø
• Du vil ”løfte i flok”
• Du har et positivt menneskesyn
• Du er empatisk og har en positiv tilgang til arbejdsdagen
• Du kan og vil skabe relation til beboere, kollegaer og samarbejdspartnere
• Du kan og vil skabe relationer til borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
• Du er handlekraftig og kan bevare overblikket i pressede situationer
• Du har kendskab til IT og gerne Nexus
• Du kan udtrykke dig konstruktivt verbalt og skriftligt
• Du deltager og støtter op omkring de aktiviteter, der er i organisationen og på Fjordvang
• Kørekort en fordel
Ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst.
37 timer ugentligt i blandede vagter, med weekend arbejde i ulige uger. Nattevagt kan forekomme en sjælden gang.
Stillingen er til besættelse pr. 01.12.2025 og gerne før.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Nielsen på 25180880 eller koordinator Pia Hindborg på 25181071.
Ansøgningsfrist:
Den 7. oktober kl. 12:00
Ansættelsessamtaler:
Den 10. oktober fra kl. 09:00
Ansættelsesprocedure:
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Afdeling: Udsatte & Rusmidler Guldborgsund
Ansøgningsfrist: 07 October 2025
Placering: Nørrevang 24, 4990, Sakskøbing, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.