Kreativ og munter kvinde søger ny partner in crime – Fredericia
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 7000 Fredericia
LIDT OM MIG:
Ja, hvem er jeg egentlig? Det spørger jeg også mig selv om en gang i mellem. Jeg er nok bare Trine. Eller rettere meget bare Trine. Jeg har lige rundet de 33 somre og formoder at jeg bliver omkring de 90.
Jeg er typen, der ikke er bange for lidt regn på en god skovtur, og typen der altid har en god grund til at købe en kage.
Jeg er også typen, der går i shorts det meste af året, da det simpelthen bare er rart, og typen der altid har gang i mindst 10 projekter og bliver nærmest lykkelig at af købe en ny hæftegrunder.
Jeg er også mor til 2 skønne gutter. En skole dreng på 6 år og en blerøv på 6 måneder. Sammen er vi en stærk 3-kløver og lever et helt almindeligt, kaotisk og kærlighedsfyldt liv.
Summa summarum er vi nok en ganske normal leverpostejs familie. Der kan være aktive dage og dage der kun står på vasketøj og kuglebane byggeri med hjælp fra diverse møbler og overflader.
Jobbeskrivelse:
I dette felt vil det være oplagt at skrive, at du skal kunne have mange bolde i luften, være fluen på væggen og mødestabil, men da jeg ikke søger en cirkusartist, et insekt eller et bornholmerur, springer jeg over dette og antager at de fleste selv kan tænke.
Jeg burde også skrive noget med at du skal kunne gøre rent, hjælpe med personlig pleje (hader for resten det udtryk) og bla bla bla, men igen tænker jeg at de fleste støvsuger, laver mad og går i bad i deres egen liv, så mon ikke alle kan finde ud af det, når det kommer til stykket.
Jeg søger til gengæld bare et menneske, sådan et helt normalt et af slagsen, der sætter pris på livets op og ned ture. Sådan et menneske der ikke har noget i mod at få lidt børnesnot på skuderne af en god krammer hvis knæet gør ondt, og kan grine til man tisser i bukserne hvis man skulle blive fanget af tidevandet og ikke kan gøre andet end at vente.
Så hvis du er et rigtigt nulevende menneske af kød og blod med en rygsæk fuld af enhjørninger, så smid mig en ansøgning.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Deltid: 6-12 timer i gennemsnit pr. uge
- Sidste frist for ansøgning: 10.10.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Jesper Ebbesen på mail: eller på telefon: 71997391 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200408
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.