Socialfaglig kollega til værestedet Mødestedet

Silkeborg Kommune



Brænder du for det socialpsykiatriske område og for at sætte din viden og faglighed i spil? Er du stærk i relationer og i at facilitere det styrkende fællesskab? Så læs med her;
Mødestedet søger en dygtig socialfaglig kollega til et barselsvikariat på 37 timer om ugen.

Din baggrund kan være både pædagog, ergoterapeut, social og sundhedsassistent, sygeplejerske eller socialrådgiver. Det afgørende er, at du har et særligt engagement og et drive for arbejdet med lige præcis vores målgruppe, som er voksne borgere med psykisk sårbarhed af forskellig grad.

Om Mødestedet
Mødestedet er et socialpsykiatrisk værested med både u-visiterede og visiterede brugere af huset. Det betyder også, at brugere med psykisk sårbarhed kan komme ’lige fra gaden’ og være en del af hverdagen i huset og danne netværk med andre i samme målgruppe. Vi tilbyder også visiterede, individuelle samtaler med udgangspunkt i de mål, som brugeren har formuleret med sin sagsbehandler.

Mødestedet er drevet med en høj grad af brugerinddragelse -og indflydelse, hvor flere af aktiviteterne er drevet sammen med brugerne. Vi har hver måned brugermøde, hvor vi drøfter stort og småt omkring husets drift, samvær og aktiviteter, ligesom hverdagen kan forme sig efter gode idéer og muligheder.

Vi har åbent hver tirsdag aften og hver lørdag, så du må forvente aftenarbejde om tirsdagen til kl. 19.00 og hver tredje lørdag fra kl. 10-15.

Som vores nye kollega er du med til at få hele huset til at samarbejde om værdiskabende aktiviteter såsom krea-værksted, træværksted, ler værksted, madlavning, strikkeklub, musikgruppe, bordtennis, gåture og trivsels- og sundhedsgrupper - eller måske noget helt nyt, som du byder ind med.

Du er sammen med dine 6 kollegaer med til at facilitere et socialt fællesskab, hvor vi som fagpersoner er til stede i både aktiviteter og individuelle samtaler, hvor vi lytter, spørger og hjælper med at finde nye veje at anskue hverdagen på.

Faglig velfunderet dokumentation er også en vigtig del af dine opgaver som kontaktperson for visiterede borgere, hvor vi udover daglige notater også laver status skriv til brug for evalueringsmøder med sagsbehandler.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant grunduddannelse som fx pædagog, ergoterapeut, social og sundhedsassistent, sygeplejerske eller socialrådgiver
  • Er stærk i relationer og i kommunikationen med mennesker og kan indgå tålmodigt og ydmygt i samarbejdet med og omkring borgerne
  • Har en god portion forandringsparathed og evne til at reflektere over egen og andres praksis, på en måde hvor feedback bliver både udviklende og eventuelt praksis forandrende.
  • Evner at faciliterer de gode samtaler, i et uformelt samvær, hvor du er opmærksom på relationerne i rummet.
  • Er stærk i skriftlig dokumentation
  • Værdsætter høj faglighed og god trivsel for både borgere, dine kolleger og dig selv
  • Har en evne til at se muligheder fremfor begrænsninger og kan fokusere på ressourcer og deres betydning for mulige løsninger

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion til opgaverne
  • Et godt kollegaskab med engagerede, erfarne og fleksible kollegaer
  • En unik mulighed for at være med til at præge og udvikle Mødestedet, så vi efterkommer brugere og samarbejdspartneres ønsker
  • Sparring med faglig koordinator i et lærende perspektiv.
  • Attraktive arbejdstider inden for socialpsykiatri
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse

Om Social, psykiatri- og rusmiddelsektionen
Mødestedet hører til iSocial, Psykiatri- og Rusmiddelsektionen, hvor vi løbende arbejder med at udvikle vores rehabiliterende tilgang og det gode liv for borgerne i samarbejde med borgere og samarbejdspartnere.

Vi indgår i partnerskaber med andre kommunale afdelinger - fx Beskæftigelsesafdelingen - og med den regionale psykiatri samt andre aktører for at skabe de mindst indgribende og mest sammenhængende tilbud. Borgerperspektivet er afgørende i forhold til alle indsatser og enhver opgaveløsning.

I vores afdeling arbejder vi aktivt og løbende med at udvikle kvaliteten af vores indsatser - og organisationskulturen er blandt andet kendetegnet ved høj grad af forandringsparathed og højt fagligt ambitionsniveau.

Praktisk information;
Der er mulighed for at besøge Mødestedet, og hører mere om hvordan vi arbejder den 7. oktobr 2025 kl. 19.00, på Estrupsgade 4, 8600 Silkeborg. Har du lyst til at besøge Mødestedet i det tidsrum, så tilmeld dig via sms på 21 51 50 01. Der vil ikke være andre muligheder for besøg på stedet.
Stillingen opslås på 37 timer, med mulighed for lavere timeantal.

Tiltrædelse: 1. december 2025

Ansøgningsfrist: Torsdag den 9. oktober 2025. Samtalerne forventes afholdt onsdag d. 22. oktober 2025.

Du vil få besked om, hvorvidt du er udtaget til samtale; mandag den 2. oktober 2025.

Har du spørgsmål om stillingen kan du kontakte faglig koordinator Elena Hermansen på 21 28 68 96 funktionsleder Glennie B. Hugger på tlf. 61 50 59 35, eller komme i det tidsrum Mødestedet har åbent for besøgende, den 7. oktober 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Afdeling: Estrupsgade

Ansøgningsfrist: 09 October 2025

Placering: Estrupsgade 4, 8600, Silkeborg, Denmark


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 09.10.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 09.10.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!