SOSU-assistent og sosu-hjælper til distrikt Midt, Team Dalgas, Pleje og Rehabilitering, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Pleje og Rehabilitering, team Dalgas ligger i dejlige omgivelser tæt på Tivoli og Aarhus bugt. Vores team består af ca.50 Sosu-assistenter, Sosu-hjælpere og faste afløsere.

Der er tilknyttet kompetenceudviklende sygeplejerske og terapeut til teamet, som har primær opgave at guide medarbejderne godt igennem borgerforløbet.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt eller i aftenvagt.

Er du klar til at være en del af et engageret team? Så send os din ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig!

Kandidatens profil:
Vi søger en social-og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper, uanset om du er erfaren eller nyuddannet, til at arbejde i dagvagter eller aftenvagter. Vi arbejder primært i det skønne Marselis-område tæt på naturen, hvor vi cykler rundt og gør hverdagen lettere og mere værdifuld for de ældre.

Hvem er du?
Du brænder for at sikre den bedst mulige livskvalitet for ældre i deres eget hjem. Du har lyst til at udvikle dig sammen med ældreplejen i takt med nye metoder og tilgange. Du er en teamplayer, der arbejder tværfagligt og engagerer dig i det sociale fællesskab. Du har vilje til at tage ansvar og bidrage til et positivt arbejdsmiljø.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder: En dynamisk arbejdsplads du får mulighed for at planlægge din egen udvikling. Et tæt samarbejde med dedikerede kolleger og fagfolk. En arbejdsplads tæt på naturen, hvor vi prioriterer både medarbejdernes og de ældres velvære. Du får et introduktionsprogram ”Velkommen om bord”, hvor din leder sørger for, at du bliver godt klædt på til at arbejde med frisættelse og have fokus på implementeringen af den nye ældrelov.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.11.2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Patricia Aaes på telefonnummer 3055 1218.

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20.10.2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest i uge 43.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Hj.pl. Dalgas

Ansøgningsfrist: 20 October 2025

Placering: Dalgas Avenue 54, 8000, Aarhus C, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.10.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.10.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!