Bliv min nye hjælper – et job med mening, humor og masser af frihed - Tjele

LOBPA



HANDICAPHJÆLPER SØGES - deltid - hurtigst muligt. Et job med stor frihed og fleksibilitet - perfekt for kreative eller studerende. Du har som hjælper meget fritid og der er jævnligt pauser i løbet af din arbejdsdag, hvor du kan læse bøger, skrive musik, spille computer eller noget helt fjerde. Stillingen er på 15-20 timer pr. uge/5-7 vagter om måneden á 12-timer vagter.

Jeg hedder Frederik og er en mand på 32 år, født med muskelsvind (type: DMD). Jeg har haft respirator siden 2013 og sidder i el-kørestol. Jeg er rimelig aktiv i min hverdag med politisk arbejde, familie og meget andet. Jeg elsker alle former for nørderi og bruger meget tid på musik, mad og spil. Jeg bor på en gård med hund, høns, køer og hest i Pederstrup 10 km nordøst for Viborg.

Som hjælper for mig skal du være rar og nede på jorden, fleksibel samt ansvarsbevidst. Du vil fungere som mine arme og ben og hjælpe mig med alt praktisk jeg ikke selv kan - lige fra personlig pleje og pleje omkring respiratoren til almindelige gøremål som madlavning, rengøring og køre min bil - kørekort er derfor en nødvendighed. Da jeg bruger respirator døgnet rundt, skal du derfor være vågen på vagterne. Respirator-delen er ikke raketvidenskab og du vil få grundig oplæring af mine andre ansatte hjælpere. Erfaring er derfor ikke nødvendig.

Foruden de ovenstående opgaver indebærer jobbet mest af alt en masse tid i hinandens selskab - det vigtigste er derfor god kemi og kommunikation. Man bliver en slags "professionelle venner" - jeg har naturligvis mine egne venner og man skal derfor som hjælper kunne trække sig tilbage og underholde sig selv, men det er bestemt lige så vigtigt at vi kan have det sjovt og hyggeligt, når vi skal bruge meget tid sammen.

Arbejdstider, oplæring og info: Vågne 12-timers vagter, Dagvagter(07-19) og nattevagter(19-07), samt weekendarbejde. Der vil være 4-6 oplærings vagter (lønnet) i brug af respirator med andre hjælpere og et kursus på Respirationscenter Vest. Aflønning efter løntrin 13 og respirations tillæg. Ansættelse sker ved LOBPA, som er arbejdsgiver efter handicaphjælpernes overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest. Oplæring og jobstart er hurtigst muligt.

For god ordens skyld: Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, før d. 6.oktober. Job start hurtigst muligt. Oplæring starter efter aftale i august. Dem som bliver udvalgt til jobsamtalen bliver ringet op løbende, så husk telefonnummer i ansøgningen.

Hvis du ikke har hørt fra mig inden d.30. oktober 2025 vil stillingerne være besat til anden side.

Hvis du er interesseret i jobbet, så send straks en ansøgning på mail: - skriv ”handicaphjælper” i emnefeltet.

Jeg glæder mig til en eventuel jobsamtale med dig!

Venlig Hilsen Frederik Overgaard

Referencenummer:
816684563

Region:

  • Region Midtjylland

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Aften
Dag
Nat
Weekend

Ansøgningsfrist:
06-10-2025

Arbejdssted:
Tjele


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Studiejob
Ansøgningsfrist d. 06.10.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 06.10.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!