Vedbæk Skole søger en Pædagogisk assistent (PAU) 30-37 timer pr uge
Rudersdal Kommune
Er du optaget af børns trivsel og udvikling – og vil du være med til at styrke børns muligheder for at indgå i meningsfulde fællesskaber? Så er det måske dig, vi søger til vores skønne skole og SFO med en ugentlig arbejdstid på 30-37 timer.
Vi leder efter en pædagogisk assistent, der brænder for at skabe det gode børneliv. Du har gerne erfaring og viden om fællesskaber, leg og læring – og du har lyst til at lære nyt.
Du bliver en del af et engageret team, der arbejder tæt sammen om at skabe trygge rammer, stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. I hverdagen vil du både være en del af skoledagen i 0.–3. klasse og det fritidspædagogiske arbejde i vores SFO.
Vi ønsker en skole og SFO kendetegnet ved:
- At hvert enkelt barn bliver set, hørt og oplever sig som en del af fællesskabet
- At der er plads til alle – og at alle børn er vigtige for fællesskabet
- At hverdagen rummer leg og liv, fordybelse og ro, nærvær og aktivitet
- Et trygt miljø, hvor børn kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt
- Synlige, nærværende og aktive voksne
- Fokus på trivsel, leg, læring og fællesskab
Hvis du kan se dig selv i arbejdet med at skabe god skole og SFO for Vedbæks børn, så læs videre...
Om os
Vedbæk Skole er placeret i et smørhul med nem adgang til både strand, skov og mose.
Vi bor lige ved Vedbæk Station – ca. 20 min. fra Østerport St. og tæt på Helsingør motorvejen, så vejen hertil er nem.
Vedbæk Skole har 500 nysgerrige og lærenemme elever fordelt med 2-3 klasser på hver årgang. Det giver gode muligheder for nærhed og for at dyrke fællesskabet i både skole og SFO
Vi forestiller os, at du:
- Er stærk i relationsarbejdet og møder børn med nærvær og respekt
- Kan planlægge og gennemføre aktiviteter selvstændigt
- Er tydelig, rammesættende og samtidig rummelig
- Kan indgå professionelt og positivt i det kollegiale fællesskab
- Har en nysgerrighed og er klar på at lære nyt
Vi tilbyder:
En stilling på 30-37 timer pr. uge
- Et tæt samarbejde med engagerede og fagligt dygtige kolleger
- En levende og meningsfuld hverdag sammen med skønne børn
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: 20. oktober 2025 – Vi holder løbende samtaler.
- Tiltrædelse: 1. november eller snarest muligt 2025
- Ansøgning: Send din ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser og udtalelser via linket.
- Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
- Bemærk: Børneattest indhentes ved ansættelse.
Har du spørgsmål – eller har du lyst til at komme forbi og opleve os i praksis – er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder for SFO og SFK Rune Thøgersen på telefon 72684689 eller mail:
Ansøgningsfrist:
20. oktober 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.