Ansøgningsfrist: 12. oktober 2025 Bliv ansvarshavende aftenvagt på Stuen Nord på Jægersborghave Plejehjem

Gentofte Kommune



Kan du lide at have ro og overblik – og samtidig styrken til at træde til, når noget uventet sker? Vi er et plejehjem, hvor hverdagen handler om relationer, tryghed og fællesskab. Her er du en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og giver plads til både faglighed og nærvær.

Hverdagen set indefra
Rikke, social- og sundhedsassistent:
"Når jeg møder ind til aftenvagt på Jægersborghave, mærker jeg med det samme den varme stemning. Vi sender dagvagten godt hjem, og så er det os, der skaber roen resten af aftenen. Jeg kan godt lide, at jeg både bruger min faglighed i plejen og samtidig har overblik over opgaverne. Nogle aftener flyder det bare – andre kræver, at vi står tæt sammen og tager hurtige beslutninger. Det bedste er, at jeg altid mærker, at vi er et team, hvor ingen står alene."

Fatima, social- og sundhedshjælper:
"Noget af det bedste ved at være på Jægersborghave er, at vi har tid til beboerne – også i aftenvagten. Jeg kan lide at være med til at skabe en rolig aften, hvor der er plads til en lille snak, et grin eller bare at holde en hånd, hvis der er brug for det. Det giver mig en god følelse at vide, at jeg er med til at gøre aftenen rar for beboerne. Jeg oplever også, at vi altid hjælper hinanden i teamet, så man aldrig står alene med en opgave – det gør mig tryg og giver overskud til at være nærværende."

På Stuen Nord er I altid tre på arbejde i aftenvagten – dig som ansvarshavende og to kolleger med baggrund som SSA, SSH eller ufaglærte. Har I brug for ekstra hænder, er I et stort team, og der er faste afløsere at trække på. Du har derfor fokus på kerneopgaven.

Som ansvarshavende har du ansvaret for medicin og det faglige overblik, samtidig med at du er tæt på beboerne og deltager i plejen. Nogle aftener flyder det roligt, andre kræver hurtige beslutninger – men du står aldrig alene. Der er en fin balance mellem opgaverne, idet rollen som ansvarshavende ligger som en understøttende funktion.

Det får du hos os

  • En nærværende ledelse, der arbejder efter værdierne ordentlighed, ærlighed og tillid, og som altid har din ryg.
  • Fleksibilitet i timetallet – du kan vælge alt mellem 28 og 37 timer og mulighed for at justere undervejs.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med sparring fra både demenskonsulent og udviklingssygeplejerske.
  • Mulighed for kompetenceudvikling.
  • Primære vagter i aftenvagt, men også mulighed for dagvagter (for den del af timetallet der ligger udover de 28 timer).
  • Et hus med fokus på livskvalitet – bl.a. gennem projekter som ”det gode måltid”.
  • Indflydelse på at tilrettelægge din arbejdstid sammen med kolleger og leder.
  • Et arbejdsmiljø med lavt sygefravær, hvor vi passer på hinanden og skaber balance og trivsel.

Gentofte Kommune har desuden et jobløfte, som giver flere fordele for dig. Det kan du læse mere om her.

Drop CV og ansøgning!
Vi bruger Caseflow til denne rekruttering, hvilket sikrer en fair og struktureret proces, hvor vi kun ser på dine kompetencer og din motivation – intet andet.
Derfor skal du ikke sende en traditionel ansøgning og CV. I stedet besvarer du blot nogle få spørgsmål om jobbet, og så er du hurtigt tættere på en samtale!

👉Klik her for at komme i gang. (Når du trykker på linket, bliver du bedt om at indtaste din e-mail, og efterfølgende en kode som du får sendt til din e-mail).

Praktisk info

  • Arbejdssted: Jægersborghave Plejehjem, Jægersborg Allé 148 C og 150; 2820 Gentofte
  • Arbejdstid: Primær aftenvagt, med mulighed for dagvagter, for de timer der ligger udover 28 timer/uge. Som udgangspunkt vil en del af jobbet være aftenvagt hver anden weekend.
  • Uddannelsesbaggrund: Du kan være Social- og Sundhedsassistent eller sygeplejerske.
  • Timetal: Fleksibilitet mellem 28 og 37 timer. Det bestemmer du.
  • Ansøgningsfrist: 12. oktober – vi indkalder løbende, så søg gerne hurtigt.
  • Tiltrædelse: Efter aftale

Spørgsmål?
Kontakt afdelingsleder Malene Fynbo på tlf.: 20 43 86 45 eller e-mail: . Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en snak – og mærke huset og stemningen selv.

Om Jægersborghave Plejehjem
Jægersborghave ligger smukt i Gentofte, med naturen lige uden for døren og grønne områder såsom atriumgård, gåstier og udsigt til Hundesømosen. Vi har 144 boliger i to huse – Nord og Syd – med 6 afdelinger i alt, hvoraf Stuen Nord er én af dem. Boligerne er rummelige og hjemlige, med private bade og eget te-køkken.

Vores vision er at understøtte borgernes individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem aktivt samarbejde. Vores fokus er en rehabiliterende kultur, hvor beboerne vil blive inviteret til at løse hverdagens gøremål i fællesskab.

Vi arbejder efter værdierne hjemlighed, fællesskab, ordentlighed, respekt og faglighed.

Vi tror på, at det gode hverdagsliv består af mere end pleje: måltider, traditioner, natur, madlavning, sanser og det at blive set og hørt. Du vil opleve at blive en del af et sted, hvor beboernes stemmer og livshistorier medinddrages, og hvor du kan gøre en konkret forskel på hver vagt. Du kan læse mere om os her.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Malene Fynbo
Afdelingssygeplejerske


Telefon: 20438645

Mobil: 20438645

Ansøgningsfrist: 12. oktober 2025 klokken: 23:59


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.10.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.10.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!