Teamleder til Hjemmeplejen i Ringsted Kommune
Ringsted Kommune
Social- og Sundhedscenter , Hjemmeplejen
Vil du være teamleder i en hjemmepleje i rivende udvikling?
Hjemmeplejen i Ringsted Kommune er midt i en spændende udvikling. For to år siden organiserede vi os i små, selvstyrende teams, og vi er nu i fuld gang med at implementere den nye ældrelov. Det er en stor kulturforandring – og vi er allerede godt på vej.
For at lykkes endnu bedre styrker vi nu vores ledelsesteam og søger en teamleder til Gruppe Nord og nattevagterne.
Som teamleder får du ansvaret for:
- En tværfaglig dagvagtsgruppe (sosu-hjælpere, assistenter og sygeplejersker)
- En aftenvagtsgruppe (sosu-hjælpere og assistenter)
- En natgruppe med seks medarbejdere fordelt på samme faggrupper
I alt bliver du leder for ca. 50 engagerede medarbejdere.
Du vil møde et stærkt team af selvstændige medarbejdere, som allerede arbejder med tværfaglighed, selvplanlægning og principperne bag selvstyrende teams – og som er klar til næste skridt ind i ældreloven.
Du bliver en del af et lederfællesskab på seks teamledere og en overordnet leder. Sammen sætter vi retningen for hjemmeplejen med fokus på høj faglighed, kvalitet, trivsel og et stærkt samarbejde.
Hvem er du?
Vi leder efter en teamleder, der:
- har en sundhedsfaglig baggrund og lederuddannelse på minimum diplomniveau
- har erfaring med ledelse – gerne fra hjemmeplejen
- er lydhør, handlekraftig og arbejder tillidsfuldt og inddragende
- trives med selvstændighed og kan træffe beslutninger hurtigt og sikkert
- bidrager med godt humør og et smil på læben
Derfor skal du søge
Hos os får du:
- en vigtig rolle i en organisation i forandring
- mulighed for at præge udviklingen af hjemmeplejen i Ringsted Kommune
- engagerede kolleger og et tæt samarbejde i et stærkt lederteam
- et arbejdsmiljø, hvor faglighed, trivsel og nytænkning går hånd i hånd
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: 19. oktober 2025
- 1. samtale: 22. oktober 2025
- 2. samtale: 29. oktober 2025 (inkl. personlighedstest for de kandidater, der går videre)
- Tiltrædelse: 1. december 2025
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af hjemmeplejen, Camilla Hove Lund, på tlf. 23 82 78 70.
Ringsted Kommune arbejder aktivt for ligestilling og mangfoldighed – og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesform
Fastansat
Arbejdstid
Fuldtid
Startdato
1. december 2025
Antal ledige stillinger
1
Beskæftigelsesgrad
37 timer pr. uge
By
Ringsted
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2025/375
Kontakt
- Camilla Hove Lund, 23827870
Publiceret
25.09.2025
Sidste ansøgningsdag
19.10.2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ringsted Kommune
I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.