Social- og sundhedsassistent inden for ældreplejen
Kjellerup Friplejehjem
Social og sundhedsassistent/el. erfaren -hjælper søges pr. 1.12.2025, 30 timer/ugt.
Da en af vores trofaste medarbejdere går på efterløn, søger vi en ny medarbejder.
Kjellerup Friplejehjem er et helt særligt godt hjem at være i som beboer, pårørende, gæst og medarbejder. Her leves livet med gode hverdage, stjernestunder og måltidsfællesskab, hvor vi alle spiser - og synger med. Dagene formes af beboernes behov og ønsker, hvorfor ikke 2 dage er ens.
Hos os skal du tilbringe din arbejdstid sammen med både beboere, pårørende, frivillige og kollegaer. Du skal bidrage med din faglighed og personlighed til liv og stjernestunder for beboerne samt være fleksibel, mødestabil og engageret.
Vi er et hjem, der opleves som en samlet enhed for beboere, pårørende og de ansatte hvorfor alle, uanset faggruppe, bidrager til løsning af de opgaver, der fører til at være et hjem. Du skal arbejde ud fra vores værdigrundlag samt være indstillet på, at vi først og fremmest er et HJEM med overskrifterne Fællesskab, Hjemlighed og Livskvalitet.
Vores primære opgaver er at medvirke til, at beboerne får den omsorg og pleje, der er behov for, hvorfor det forventes at du vil indgå i nære relationer og tilgodese beboernes ønsker og behov i tæt relation med beboere og pårørende.
Din arbejdstid aftales efter ønske; enten primært aftenvagt el. blandede vagter dag og aften. Fordelingen taler vi om. Vi arbejder som udgangspunkt hver 2. weekend, men med mulighed for at ønske fri ved behov.
Vi dokumenterer i Nexus og bruger tablets, og vi lægger generelt vægt på ny teknologi og relevante hjælpemidler. Vi har høje ambitioner både fagligt og menneskeligt og arbejder med personcentreret omsorg. Vi taler om tingene og vi taler åbent og tillidsfuldt. Alt dette fordi beboerne fortjener at leve i et tillidsfuldt og trygt miljø.
Se mere på www.kjellerup-friplejehjem.dk
Kjellerup Friplejehjem er et hjem under Danske Diakonhjem. Vi har 36 plejeboliger fordelt på 2 etager og har d. 1. november i år eksisteret i 10 år.
Ansøgningsfrist er d. 10. oktober, men vi holder samtaler løbende. Har du lyst til at besøge os, er du hjertelig velkommen. Du får en rundvisning af en måske kommende kollega, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og mærke den gode stemning. Ring på 87204050 og aftal besøg.
Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning, og skulle du have spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte forstander Charlotte Palm Mørch tlf.: 8720 4050/51.
Ansøgningsfrist
10.10.2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kjellerup Friplejehjem
Kjellerup Friplejehjem er et hjem, hvor vi betyder noget for hinanden, både beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige. Vi ligger lige i hjertet af Kjellerup By og vi har masser af fællesrum, som skaber plads til fællesskab og stjernestunder for alle.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.