Social og sundhedshjælper søges til dagvagt på Engholm plejecenter i Allerød

Allerød Kommune



Hyggeligt og charmerende plejecenter søger d. 1. november 2025, eller efter aftale, en social og sundhedshjælper med en stærk faglig profil og hjertet på rette sted til dagvagt. Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejde hver 2. weekend, men ønsker du at arbejde færre timer er det også en mulighed.
Engholm er et af Allerød Kommunes i alt 4 plejecentre, og danner rammen for 45 somatiske plejeboliger, der er opdelt i 3 grupper med 15 boliger i hver.

Vi kan tilbyde dette og meget mere:

  • En arbejdsplads, hvor alt hvad vi gør, er med udgangspunkt i kerneopgaven med beboeren i centrum.
  • Et sted hvor du har handlefrihed under ansvar.
  • Tilknytning til én af vores afdelinger, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger skal sikre, at vores beboere og deres pårørende oplever, at Engholm er et sted med en åben og imødekommende ånd, hvor det er trygt og rart at bo.
  • Et tværfagligt team af omsorgsfulde og medansvarlige kolleger med forskellig faglig baggrund, som hver især brænder for deres arbejde, og hvor vi hjælper hinanden.
  • En arbejdsplads med humor og god energi med et fælles fokus på eget ansvar for det gode arbejdsmiljø.
  • Triage møder, månedlige gruppemøder samt fællesmøde for hele Engholm plejecenter.
  • Mulighed for personlig såvel som faglig kompetenceudvikling.

Vi forventer følgende og en del mere:

  • Har lysten og en faglig kunnen til at påtage dig det faglige ansvar som kontaktperson for 3-4 af vores beboere, hvor det kan omhandle akutte og kroniske somatiske tilstande, psykiatriske problemstillinger, sociale forhold og andre sider af livet, der kan være udfordret.
  • Du er uddannet social og sundhedshjælper.
  • Har en professionel, positiv og anerkendende tilgang til vores beboer, deres pårørende og dine kolleger.
  • Er fortrolig med IT og dermed i stand til at sikre en kvalificeret og sammenhængende dokumentation for omsorgsjournalerne.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte plejecenterleder Jannie Lykke Jensen på 23 29 29 98, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen. Du er også mere end velkommen til at komme forbi os til et uforpligtende besøg. Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest den 12. oktober 2025. CV og andre relevante bilag uploader du separat sammen med din ansøgning. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Plejecenter Engholm

Ansøgningsfrist: 12 October 2025

Placering: Rådhusparken, 58, 3450, Lillerød, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.10.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.10.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!