Social- og sundhedsassistent (nattevagt)
Diakonissestiftelsen
Diakonissestiftelsens Hjemmepleje søger social- og sundhedsassistent til nattevagtstilling
Vil du gøre en forskel dér, hvor det virkelig betyder noget? Det vil vi hos Diakonissestiftelsens Hjemmepleje! Og lige nu leder vi efter en ny kollega til vores nattevagt – en, der brænder for at levere nærvær, faglighed og omsorg med udgangspunkt i de enkelte borgere. Hvis det lyder som dig, så skal du læse videre – måske er du vores nye kollega.
Diakonissestiftelsens Hjemmepleje er en privat leverandør til Frederiksberg Kommune. Nøgleordene i vores ydelser er faglighed og kvalitet. Vi lægger stor vægt på at skabe en meningsfuld hverdag for borgere, som har brug for hjælp, støtte og omsorg i det daglige. Hos os handler det om mennesker – ikke bare opgaver. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte borger og tilpasser vores hjælp og pleje efter deres behov og ressourcer.
Vi søger en social- og sundhedsassistent til en stilling som fast nattevagt hver anden uge. Arbejdstiden er kl. 23.00-7.00. Stillingen er som ansvarshavende nattevagt med det overordnede ansvar for pleje, omsorg og akutte situationer.
Dine opgaver:
- Sikre tryghed og omsorg for borgerne i løbet af natten
- Understøtte og samarbejde med kolleger i nattevagten. Som udgangspunkt er du alene i nattevagt, men du kan tilkalde en kollega ved behov.
- Dokumentere efter gældende retningslinjer
Vi søger dig, som:
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- trives med ansvar og kan bevare ro og overblik om natten
- har fokus på faglighed, samarbejde og borgernes behov
- er selvstændig, men også en holdspiller.
Med jobbet følger:
- En tryg og stabil arbejdsplads med høj faglighed og god trivsel
- En nærværende ledelse, der er til stede ved vagtstart i aftenvagt og vagtslut i nattevagt flere gange om ugen
- Grundig introduktion til arbejdsopgaver og undervisning i CURA
- Mulighed for faglig udvikling – f.eks. inden for demens, hygiejne eller ernæring
- Ansættelse efter overenskomst
- Nattevagt i et 7/7-rul i ulige uger
- Nem adgang til offentlig transport og gratis parkering
- Cykeltillæg og mulighed for DSB Erhvervskort
- Kørselsgodtgørelse, hvis du kører i egen bil
- Mulighed for at deltage i sociale arrangementer på tværs af Diakonissestiftelsen flere gange om året.
Det praktiske:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Lena Vibeke Jensen på eller tlf. 61 97 43 02.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontakt os:
Diakonissestiftelsens Hjemmepleje
Peter Bangs Vej 7A
2000 Frederiksberg
Lena Jensen
Souschef
+4561974302
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Diakonissestiftelsen
Diakonissestiftelsen er en af Danmarks førende velfærdsaktører. Dagligt leverer vi omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi skaber børn med et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde.