Social- og sundhedsassistent søges til Ældrecentret Gildhøjhjemmet

Brøndby Kommune



Er du social- og sundhedsassistent og brænder du for at understøtte livskvalitet for beboere på vores afdeling via personcentreret omsorg? Så har du her en fantastisk mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt team på afdeling D på Ældrecentret Gildhøjhjemmet
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. december 2025 eller efter aftale.
Vi er en somatisk plejeafdeling med et team af medarbejdere, der brænder for at udføre vores kerneopgave med afdelingens beboere med udgangspunkt i deres identitet og livshistorie. Vi har fokus på faglighed og samarbejde samt på at lykkes sammen.

Vores afdeling rummer 18 beboere, som er fordelt i 3 huse. Som fagpersonale arbejder vi sammen om at skabe et godt miljø både for beboerne og deres pårørende, som er vigtige samarbejdspartnere for os. Vi arbejder aktivt ud fra at støtte og styrke beboernes livskvalitet og selvbestemmelse. Vi er engagerede og benytter en anerkendende kommunikation. Dokumentation er en vigtig del af vores professionelle arbejde, ligesom vi har fokus på patientsikkerhed. Vi har til huse i lyse omgivelser og dejlige udendørsarealer.

Vi kan tilbyde:

  • en høj faglighed med engagerede kollegaer
  • støtte fra en centersygeplejerske i hverdagen med faglig sparring og supervision
  • gode muligheder for faglig/personlig udvikling via kompetenceudvikling og kurser
  • faglig sparring med bl.a. hverdagstræningsterapeut, demenskonsulent og læge, der er fast tilknyttet huset
  • mulighed for faglige ansvarsområder efter kvalifikationer og interesse, fx vejleder for sosu-elever
  • fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • billigt medlemskab til motionsklub, kunstklub etc.

Vi ønsker af dig, at du:

  • Har mindst et par års erfaring som social- og sundhedsassistent
  • Har lyst til og erfaring med at arbejde med ældre mennesker og deres pårørende
  • Er fagligt velfunderet og kompetent i elektronisk dokumentation
  • Arbejder ud fra personcentreret omsorg
  • Bidrager til et godt fagligt samarbejde på tværs af vagter og faggrænser
  • Har overblik, faglig dømmekraft og en god situationsfornemmelse
  • Kommunikerer åbent, ærligt, respektfuldt og anerkendende
  • Er en engageret kollega og har et åbent og nysgerrigt menneskesyn
  • Udviser fleksiblitet og varetager dit arbejde stabilt
  • Har evt. erfaring med og interesse for praktikvejledning

Praktiske oplysninger:
Vi tilbyder en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i dagvagt på 32-37 timer og arbejde hver 3.weekend

Lønnen vil blive fastsat med udgangspunkt i gældende relevant overenskomst efter principperne om NY løn.

Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2025. Ansættelsessamtaler afvikles løbende eller senest den 29. oktober 2025.

Yderligere information:
Har du lyst til at læse mere om os, kan du besøge vores hjemmeside på gildhoj.brondby.dk

Du er også velkommen til et uforpligtende besøg. Ring og få en aftale med Afdelingsleder Bente Grønhøj på tlf. 2012 0765.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Gildhøjhjemmet Afdeling D

Ansøgningsfrist: 21 October 2025

Placering: Brøndby Møllevej 25, 2605, Brøndby


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.10.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.10.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!