Engageret social- og sundhedsassistent til aftenvagt på 2. sal, Hedelund

Esbjerg Kommune



Har du interesse for arbejdet med mennesker med demens, og brænder du for at skabe livskvalitet i hverdagen?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega på 2. sal på Plejehjem Hedelund.

Om stillingen
Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 28 timer pr. uge – fortrinsvis i aftenvagt med arbejde hver 2. weekend.
Stillingen er ledig nu eller fra 1. december 2025.

Om afdelingen
På 2. sal Hedelund bor der 22 faste beboere med demens samt 2 beboere i midlertidige boliger. Vi er en afdeling i udvikling og arbejder hele tiden med at afprøve og implementere nye tiltag, så du får mulighed for at være med til at præge fremtiden hos os.

Vi arbejder tværfagligt og har fokus på motivation, mestring og beboernes egne ressourcer. Vores mål er at skabe en tryg, sammenhængende og meningsfuld hverdag for den enkelte beboer.

Om du er nyuddannet eller erfaren, har lige stor interesse for os – det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage.

Vi tilbyder

  • Et job med spændende og meningsfulde udfordringer
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Engagerede og fagligt stærke kollegaer, der brænder for arbejdet med demens
  • Et team, hvor vi prioriterer samarbejde, deler viden og stiller krav til hinanden
  • En afdeling med synlig og nærværende ledelse

Vi forventer af dig

  • At du udstråler ro, har personligt overskud og kan bevare overblikket
  • At du sætter pris på humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø – det skal være sjovt at gå på arbejde
  • At du kan aflæse signaler, vise respekt og har indfølingsevne
  • At du ser muligheder frem for begrænsninger og tør tænke kreativt
  • At du er ærlig, åben og loyal i samspillet med kollegaer, beboere og pårørende

Kan du se dig selv i ovenstående, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Morten Vølstad på tlf. 21 83 51 36.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
15. oktober 2025

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Søg stillingen


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.10.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.10.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!