Social- og sundhedshjælper til Tarm-Hemmet Hjemmepleje - et job med faglighed, fællesskab og frisk luft

Ringkøbing-Skjern Kommune



Vil du arbejde i naturskønne omgivelser, hvor både faglighed og trivsel er i fokus – og hvor vi har højt til både himmel og loft? Så er det måske dig, vi leder efter i Tarm-Hemmet Hjemmepleje.

Vi søger social- og sundhedshjælpere, der ønsker en hverdag med faglige udfordringer, stærkt kollegaskab og plads til udvikling – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

I den seneste tid har vi oplevet en stor tilgang fra nye borgere - en stor øgning i visiterede timer, og vi søger derfor nye kollegaer til vores team.

Der er både mulighed for stilling i fast dagvagt, eller evt. ansættelse i en kombineret aften- og nattevagtsstilling.

Vi arbejder hver 3. weekend.

Om stillingen:
Som SOSU-hjælper i Tarm-Hemmet bliver du en vigtig del af vores team og bidrager til pleje og omsorg af vores borgere med fokus på faglig og høj kvalitet. Du vil indgå i et arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og gode udviklingsmuligheder.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet SOSU-hjælper
  • Fagligt nysgerrig og ambitiøs, og glad for at hver dag ikke er ens
  • Ansvarsbevidst, samarbejdende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har en omsorgsfuld og respektfuld tilgang til beboerne
  • Er fleksibel og klar til at indgå i faste teams efter den nye ældrelov
  • Trives med at arbejde selvstændigt og i teams

Vi tilbyder:

  • Faste stillinger med forudsigelige arbejdstider
  • Arbejde hver 3. weekend (hver 2. hvis det passer bedst i din hverdag)
  • En arbejdsplads præget af respekt, humor og åbenhed
  • Stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs
  • Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, SOSU-hjælpere, terapeuter og praktiserende læger
  • Naturskønne rammer – med fuglekvidder og markduft som fast følgesvend
  • Fleksibel vagtplanlægning, så job og fritid hænger sammen
  • En ledelse og et team, der lytter og bakker op
  • Individuelt tilrettelagt introduktion – tilpasset dit erfaringsniveau

Praktisk info:

  • Timetal efter aftale – vi tilpasser til dine ønsker
  • Enten fast dagvagt, eller kombineret aften og nat. Alt efter timeantal er der mulighed for fast aftenvagt eller dagvagt.
  • Weekendvagt hver 3. uge
  • Tiltrædelse: hurtigst muligt eller efter aftale

Interesseret?
Kontakt Enhedsleder Lise G. Stokholm på tlf. 20 78 00 70. Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende snak og en kop kaffe – eller en Pepsi Max.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Tarm-Hemmet Hjemmepleje

Ansøgningsfrist: 27 October 2025

Placering: Torvegade 20 A, 6880, Tarm


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 27.10.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 27.10.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!