Vil du være med til at forme fremtidens SOSU’er?
Lyngby-Taarbæk Kommune
Faglig Kvalitet og Uddannelse søger en ansvarlig oplæringsvejleder til sosu-elever på fuld tid
Lyngby-Taarbæk Kommune udvider nu indsatsen for at skabe de bedste læringsforløb for vores social- og sundhedselever – og vi leder efter dig, der brænder for uddannelse, faglig udvikling, kvalitet og pædagogik.
Gennem et stærkt partnerskab med FOA har vi allerede haft stor succes med opkvalificeringen af oplæringsvejledning i hjemmeplejen. Nu udvider vi med fokus på vores plejecentre – derfor har vi brug for en ny kollega, der vil være med til at løfte opgaven.Hvad bliver din rolle?
Som ansvarlig oplæringsvejleder bliver du en nøgleperson i elevernes uddannelsesrejse. Dit arbejde handler om at skabe praksisnære, udviklende og trygge læringsforløb.
Du vil bl.a. skulle
- Støtte og udvikle de daglige oplæringsvejledere – både fagligt, pædagogisk og personligt
- Sikre kvalitet, sammenhæng og kontinuitet i oplæringsforløbene
- Understøtte sosu-elevernes kompetencer i et borger- og praksisnært læringsmiljø
- Afholde undervisning, refleksionsfora og elevsamtaler
Hvad kan faglig kvalitet og uddannelse tilbyde dig?
- En fuldtidsstilling (37 timer) med fokus på læring, uddannelse og pædagogisk udvikling – uden plejeopgaver
- En stærk base i afdelingen med masse af kollegial sparring og mentorstøtte
- En hverdag med plads til at sætte dit præg og tænke nyt
- En tidsbegrænset stilling til 31. december 2026 – med weekend- og helligdagsfrihed
Hvem er du?
- Vi forestiller os, at du er social- og sundhedsassistent og:
- Har oplæringsvejleder-uddannelsen (11 dages AMU-kursus)
- Har kendskab til sosu-uddannelsernes opbygning og læringsmål
- Brænder for at motivere, undervise og skabe udvikling
- Er fleksibel, struktureret og kan jonglere flere opgaver på én gang
- Har en positiv, anerkendende og tydelig tilgang til samarbejdet
Praktisk info
- Ansættelse: Faglig Kvalitet og Uddannelse, løn og vilkår efter gældende overenskomst
- Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025
- Samtaler: Afholdes i starten af uge 44.
Vil du vide mere?
Grib telefonen eller skriv en mail til Uddannelsessygeplejerske Ulla S. Tjäder på telefon 29 22 03 64 / mail
Er Ulla optaget eller kunne du tænke dig at tale med en ægte ansvarlig oplæringsvejleder, kan du ringe til Lars Nielsen på telefon 20 53 77 78, eller til Miguel Opstrup på telefon 29 36 26 43.
Søg stillingen i dag – og vær med til at skabe de bedste rammer for fremtidens social- og sundhedsassistenter – og hjælpere!
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.