Daglig leder med stærke ledelseskompetencer
Gladsaxe Kommune
Daglig leder med stærke ledelseskompetencer, som har en social- og/eller sundhedsfaglig profil søges til Carlshuse – Gladsaxe Kommunes psykosociale tilbud.
Brænder du for at arbejde i krydsfeltet mellem socialpsykiatri, rehabilitering og specialiseret hjemmepleje? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en daglig leder til Carlshuse – Gladsaxe Kommunes psykosociale tilbud – med særligt ansvar for vores specialiserede hjemmepleje, som arbejder målrettet med borgere i komplekse psykosociale forløb. Du vil desuden indgå i ledelsen af en organisation, der tilbyder en bred palet af både social- og sundhedsfaglige indsatser.
Som daglig leder bliver du ansvarlig for den faglige og personalemæssige ledelse af den specialiserede hjemmepleje, som består af 12 dygtige social- og sundhedsassistenter. Her vil du få mulighed for at arbejde med både sundhedsfaglig kvalitet, faglig sparring og arbejdsmiljø i en hverdag, hvor borgernes funktionsevne og empowerment er i fokus.
En vigtig del af opgaven er samtidig at bidrage til den løbende udvikling af tilbuddet, da vi i Carlshuse har et vedvarende fokus på at udvikle nye tiltag til gavn for borgerne.
Vi arbejder med borgere, som har komplekse psykosociale udfordringer – ofte med samtidige behov for støtte under både sundhedsloven og serviceloven. Derfor er det afgørende, at du har en solid forståelse for og gerne erfaring med sundhedsfaglige opgaver i en socialpsykiatrisk kontekst.
Om Carlshuse
Carlshuse er en tværfaglig arbejdsplads med ca. 40 ansatte, fordelt på hjemmepleje, socialfaglige indsatser, firvilligindsats og aktivitets-/samværstilbud. Vi arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret og har stort fokus på psykologisk tryghed, mental trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi tilbyder både visiterede og uvisiterede tilbud, bl.a.:
- Specialiseret hjemmepleje under sundheds- og serviceloven
- Pædagogisk støtte i eget hjem
- Kursus- og samværstilbud efter §79
- Frivilligindsats med fokus på Peers
Vi er en del af Gladsaxe Kommunes forvaltning for Sociale Tilbud og Indsatser (STI), og arbejder systematisk med faglig opkvalificering, tværfagligt samarbejde og metodeudvikling.
Dine primære opgaver
- Faglig og personalemæssig ledelse af den specialiserede hjemmepleje
- Sparring med medarbejdere om sundhedsfaglige, socialpsykiatriske og praktiske opgaver
- Sikre faglig kvalitet i dokumentation (NEXUS) og opgaveløsning
- Planlægning og optimering af vagtplaner (OPTIMA)
- Medvirke til at sikre et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø
- Ansvar for oplæring af nye medarbejdere og elever
- Deltagelse i udviklingsmøder og tværfaglige samarbejder
- Administrativt overblik for hele huset
- Bidrage aktivt til den løbende udvikling af tilbuddet i tæt samspil med ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere
Vi forventer, at du
- Har en sundhedsfaglig -og eller social uddannelse (fx socialpædagog, SSA, sygeplejerske eller lign.) og gerne ledererfaring
- Har solid erfaring med psykosociale problemstillinger og/eller socialpsykiatri
- Er fagligt velfunderet og kan understøtte medarbejdere i komplekse borgerforløb
- Har erfaring med arbejdet under både serviceloven og sundhedsloven
- Er tydelig, nysgerrig, nærværende og har stærke samarbejdskompetencer
- Trives i en dynamisk og til tider uforudsigelig hverdag
- Kan bevare overblikket og prioritere i en tværfaglig organisation
Vi tilbyder
- En meningsfuld lederstilling i en organisation med høj faglighed og stærk teamånd
- En fleksibel 37 timers stilling med selvtilrettelæggelse
- En arbejdsplads med fokus på både borgernes og medarbejdernes trivsel
- Tæt samarbejde med Carlshuses leder og det øvrige team
- Mulighed for at præge og udvikle et tilbud i konstant bevægelse
Stillingen refererer til: Leder Anne Bjerre Schmidt
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og med udgangspunkt i dine kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Kontakt leder Anne Bjerre Schmidt på telefon 40 37 87 52 – og kom gerne forbi og oplev stemningen i Carlshuse.
Ansøgningsfrist:
23. oktober 2025
Samtaler afholdes: 28. oktober 2025
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
SSF SH Carlshuse
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Leder Anne Bjerre Schmidt på telefon 40 37 87 52
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!