Specialpædagog til støttefunktion

Ballerup Kommune



Er du også vild med at gøre en positiv forskel for børn og unge? – hver dag! Og kan du vedligeholde pædagogiske strukturer i 1:1 støttet undervisning, så er du måske vores nye kollega.
Højt specialiseret skoleafdeling for elever med tale- og eller høreudfordringer søger en dygtig specialpædagog til støttefunktion til Baltorpskolen i Ballerup pr. 1. december 2025 eller hurtigst muligt. Stillingen er i udgangspunkt 37 timer om ugen, men der er mulighed for ansættelse ned til 30 timer om ugen. Arbejdstiden følger afdelingens/skolens årshjul.
Dine vigtigste opgaver

  • Er støttefunktion 1:1 i en indskolingsklasse med syv elever med taleudfordringer
  • Er at vedligeholde og udvikle pædagogiske strukturer omkring elever for optimering af selvstændighed
  • Er at indgå i professionelle tværfaglige læringsfællesskaber med dine kolleger i teamet og afdelingen, om at skabe positive læringsmiljøer og fællesskaber for eleverne.

Dine kompetencer

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • Har erfaring med at planlægge, udføre og evaluere pædagogisk arbejde – gerne fra specialområdet
  • Har et ressourceorienteret børnesyn og kan finde veje i komplekse opgaver
  • Har erfaring med skriftligt handleplansarbejde
  • Du har blik for den enkeltes ressourcer og muligheder – og tror på at elever gør, hvad de kan, og at det er os som professionelle der skaber rammer og strukturer, der muliggør at de lykkes, lærer og udvikler sig i meningsfulde fællesskaber
  • Du formår at arbejde bevidst med relations dannelse og har en anerkendende tilgang.
  • Du indgår i tværfaglige kollegiale samarbejder og professionelle læringsfællesskaber med interesse for faglig og pædagogisk udvikling af vores praksis
  • Har et stærkt blik for elevens perspektiv
  • Er nytænkende og kreativ i opgaveløsningen
  • Bidrager positivt med smil og humor i hverdagen.

Det får du hos os

  • En spændende hverdag med høj faglighed
  • Månedlig sparring og supervision med PPR
  • Et stærkt teamsamarbejde med dygtige tværfaglige kolleger, hvor vi vægter samarbejdet om vores fælles kerneopgave højt
  • En foranderlig hverdag, hvor du har mulighed for at bidrage aktivt til det gode arbejdsfællesskab
  • Et stærkt monofagligt fællesskab, med de øvrige pædagoger i afdelingen.

Hvem er vi
Tale-/Høre Afdelingen er en del af Baltorpskolen og placeret på Rugvænget midt i Ballerup. I skoleåret 2025/2026 har vi 39 visiterede elever fordelt på seks klasser – tre høreklasser 0. -9. årgang og tre taleklasser fordelt på 0.-4. årgang. Personalegruppen består af ni lærere, en børnehaveklasseleder, fire pædagoger, fem logopæder og to pædagogmedhjælpere.

På Baltorpskolen har vi blikket rettet mod fællesskaberne. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, som er betydningsfuldt for dem. Vores afsæt er, at alle elever gør det bedste de kan og det er os, de professionelle, som skal skabe rammer og struktur, der gør at de kan lykkes, lære og udvikle sig.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Laila Bernth på telefon 2365 7836.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2025, eller hurtigst muligt.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 27. oktober og 2. samtaler den 29. oktober.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med mulighed for ned til 30 timer om ugen.

Stillingen er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.10.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.10.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!