Entusiastisk hjemmetræner med et velfærdsteknologisk gen? Vil du træne hjemmeplejens borgere i eget hjem, så har vi stillingen til dig
Roskilde Kommune
Vi udvider vores DigiRehab team og søger derfor en kollega som har stor interesse for træning af ældre, har fokus på det gode seniorliv og synes at hverdagsrehabilitering er fedt. Du skal varetage træning i borgernes eget hjem og hjemmetræningen foregår ved hjælp af velfærdsteknologien DigiRehab.
Jobbet er en udekørende funktion, hvor opgaven løses selvstændigt med borgere i eget hjem og hvor opgaven via træning består at motivere borger til at forbedre sit funktionsniveau. Du vil indgå i et team af i alt 3 hjemmetrænere og som i fællesskab skal varetage træninger i Roskilde Kommunes hjemmeplejen fordelt på 3 distrikter i både by og land.
Vi forventer, at du
- Har stor interesse for rehabilitering og træning af ældre borgere.
- Genre kendskab til hjemmeplejen og den kommunale opgaveløsning.
- Har et skarpt blik for at se sammenhænge mellem træning og den ældre borgers hverdagsliv.
- Forstår at fange borgers motivation i aktivitetsmålsætning og den fysiske træning.
- Har et drive, er positiv, nysgerrig, engageret og ansvarsbevidst.
- Er udviklingsorienteret og med stor forståelse for det tværfaglige samarbejde.
- Har flair for teknologi og begejstres af at være med til at forbedre borgers funktionsevne ved at anvende et digitalt værktøj.
- Arbejder selvstændigt og formår at følge opgaver til dørs, men er også en teamplayer og tager ansvar for det samlede team.
Lidt om træningen.
Du skal arbejde med et program der hedder DigiRehab, som via træning har til formål at øge og vedligeholde ældres fysiske funktion, og derved hjælpe dem til en ønsket og mere selvstændig tilværelse. Træningen foregår i borgers hjem ved hjælp af dig og en tablet med DigiRehab app installeret. Tabletten anvendes til både screening og træning.
Din primære opgave vil være at engagere, hjælpe og motivere borgerne til at gennemføre det program som DigiRehab efter screening foreslår borger at udføre. Du vil skulle træne borgerne på tværs af kommunen to gange om ugen i 12 uger. Via systemet vil du løbende kunne monitorere og følge dine borgere, deres målsætninger og i hvor høj grad borger lykkedes med at gennemføre træningen, samt forbedre sit funktionsniveau.
Vi kan tilbyde dig følgende:
- En arbejdsplads med godt humør, hvor arbejdsmiljø værdsættes og prioriteres.
- Mulighed for faglig sparring og personlig udvikling i hverdagen.
- En arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger som brænder for træning.
- En organisation optaget af rehabilitering, tværfaglighed og det gode samarbejde.
- Viden inden for velfærdsteknologi og træning af ældre borger.
Praktiske oplysninger:
Du er uddannet SSA, terapeut eller har anden relevant baggrund i forhold til målgruppen og opgaven. Stillingen er på fuld tid 37 timer pr. uge med arbejdstid fra 8.00 – 15.30. Der stilles transportmidler til rådighed i form af cykel og bil alt efter dagens rute.
Du organiseres i den tværgående enhed i Distrikt Midt i Roskilde Kommunes Hjemmepleje.
Løn og ansættelsesvilkår sker jf. overenskomst. Du skal have kørekort og der vil blive indhentet straffeattest inden ansættelse.
Stillingen ønskes besat 01.11.25 eller snarest muligt.
Ansøgningsfristen: 21.10.25.
Der indkaldes løbende til samtaler. Hvis der ønskes yderligere information om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Jeanette Hansen på 3084 1439.
Afdeling:
Lokation: Astersvej 9, 4000 Roskilde
Ansøgningsfrist: 21 Oct 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!