Social- og sundhedsassistenter til nattevagt søges – bliv en tryg støtte for en lille dreng og hans familie i Sønderborg
ActivCare
Har du et roligt nærvær, varme hænder og erfaring med små børn med særlige behov?
Så har vi en helt særlig stilling til dig.
Vi søger både faste medarbejdere og afløsere med uddannelsen som social- og sundhedsassistent til nattevagter hos en lille dreng på 9 måneder. Han bor hjemme hos sine forældre i Sønderborg og har brug for nænsom overvågning om natten. Forældrene er til stede i hjemmet, og du bliver en vigtig støtte, der skaber ro og tryghed i en tid, hvor livet er vendt lidt på hovedet.
Om vagterne
- Vågne nattevagter fra kl. 19.00–07.00, alle ugens nætter
- Grundig oplæring i hjemmet inden opstart
- Kørekort er ikke påkrævet
Om barnet og dine opgaver
Den lille dreng har brug for støtte til blandt andet:
- Sugning i de øvre luftveje
- Kontinuerlig måling af saturation natten igennem
- Ilttilskud via tragt
- Sondeernæring (PEG-sonde)
- Korrekt lejring
- Generel overvågning og tryghed i nattetimerne
Forældrene er hjemme, og samarbejde samt gensidig tillid er i fokus. Du er dog den, der holder overblik og skaber ro i løbet af natten. I hjemmet er også en storesøster på fire år, og selvom din primære opgave er lillebror, vil det være en fordel, at du også har lyst til at møde og interagere med hende, når det giver mening.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har erfaring med respiratoriske børn – enten fra tidligere arbejde (fx børneafdeling, specialområdet, respiratorisk team)
- Er tryg ved opgaver som sugning og sonde (oplæring gives)
- Trives med nattearbejde og kan bevare roen i pressede situationer
- Er rummelig, empatisk og god til at læse både barnet og forældrene
- Er stabil, tålmodig og møder op med et blødt hjerte og stærke hænder
Vi tilbyder
- En meningsfuld opgave i trygge, hjemlige rammer
- Grundig oplæring og løbende støtte
- En fast vagtplan og muligheden for at gøre en reel forskel
- Gode muligheder for vagter i december
Opstart: Hurtigst muligt – vi afholder løbende samtaler og ansætter, når det rette match er fundet.
Sådan søger du
Hvis du kan se dig selv som en tryg støtte for denne lille familie, så send din ansøgning via vores hjemmeside: www.activcare.dk – klik på det orange felt ”ansøg nu”.
Ansøgningsfrist
27.11.2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: ActivCare
ActivCare er Danmarks største danskejede udbyder af sundhedsfagligt personale til social- og sundhedssektoren, private virksomheder og private kunder. Herudover tilbyder vi faglært og ufaglært personale til teams og hjælpeordninger m.v. samt pædagogisk personale til institutioner inden for normalområdet og en lang række specialområder.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.