Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter søges til vikarvagter på Frederiksberg
SundVikar
8. oktober 2025
Fra januar 2026 er SundVikar ny 1. leverandør af vikarer til Frederiksberg Kommune. Vi tilbyder derfor dig, der er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, en unik mulighed for at få mange spændende vagter i både hjemmeplejen og/eller på plejehjem.
Drømmer du om en mere fleksibel hverdag? Om masser af muligheder og chancen for at planlægge dit arbejdsliv, så det passer til dine behov? Trives du med at gøre en forskel for borgere, der har brug for pleje og omsorg? Så har vi jobbet til dig!
Hvad tilbyder vi?
Hos SundVikar vil vi gerne give dig de bedste rammer for et spændende og fleksibelt arbejdsliv. Som 1. leverandør af vikarer til Frederiksberg Kommune kan vi tilbyde dig mange ledige vagter i både hjemmeplejen og på plejehjem – og du vælger selv, om det skal være dag-, aften- eller nattevagter. Det giver dig friheden til at planlægge arbejdet, så det passer til din hverdag.
Vi lægger vægt på, at du som vikar får mulighed for at udvikle dig fagligt ved at møde forskellige borgere, arbejdspladser og problemstillinger. Du bliver en del af et stærkt sundhedsfagligt fællesskab. Vi sørger for en tryg opstart, løbende sparring og støtte, så du altid er godt klædt på til dine vagter.
Som vikar får du adgang til vores SundVikar-app, hvorfra du altid kan holde øje med ledige vagter i nærheden af dig. Og har du brug for hjælp, har du en fast kontaktperson i vores HR-afdeling, ligesom vores callcenter er åbent året rundt fra kl. 6-24.
Vi stiller ingen krav til, hvor mange vagter du skal tage. Det vil sige, at du fuldstændig selv kan planlægge, hvordan din arbejdsuge skal se ud, hvilket er optimalt, hvis du f.eks. har fast arbejde.
Vores krav til dig som vikar
Vi er på udkig efter dig, der enten er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og som har lyst til at tage ansvar.
Opgaverne, du skal løse på dine vagter, vil afhænge af din uddannelse, men vil typisk inkludere dokumentation, dialog med visitation, tværfagligt samarbejde og sundhedsfaglige opgaver.
Vi håber derfor, at du trives i en omskiftelig hverdag, hvor du vil møde mange forskellige borgere og problemstillinger. Jobbet som vikar kræver, at du er fagligt dygtig, initiativrig og evner at formidle og udføre sygepleje med udgangspunkt i forskelligartede behov hos borgerne.
Derudover forventer vi, at du:
- har stærke sociale redskaber i din værktøjskasse og kan samarbejde
- er i stand til at bevare overblikket – selv i komplekse borgerforløb
- er passioneret og optaget af kvalitet og har fokus på udvikling i dialog med borgere og kollegaer
- er fleksibel, omstillingsparat og klar til at gøre en forskel hos flere kunder på Frederiksberg.
SundVikar: Et førende vikarbureau på Frederiksberg
Vi er et landsdækkende vikarbureau med over 18 års erfaring inden for det sundhedsfaglige og pædagogiske område. Vi samarbejder med hundredvis af vikarer på tværs af faggrupper – og mange af dem er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Fra årsskiftet er vi 1. leverandør af vikarydelser til hele Frederiksberg Kommune. Det betyder, at vi hver uge tilbyder mange ledige vagter til vores vikarer, som vil arbejde i området.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med DSR eller FOA afhængig af din uddannelse. Som vikar hos SundVikar kan du vælge at få udbetalt løn ugentligt eller hver 14. dag.
Vil du i gang med vikarjobbet som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent?
Du søger via knappen ”Søg som vikar” her på siden. Du skal blot udfylde vores ansøgningsformular. Når vi har modtaget din ansøgning, vil du blive kontaktet hurtigst muligt med henblik på at aftale et tidspunkt for en ansættelsessamtale.
Vi har brug for din hjælp hurtigst muligt, så tøv ikke for længe med at søge som vikar.
Har du spørgsmål til vagterne på Frederiksberg eller brug for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte HR-afdelingen i SundVikar på tlf. 50 20 30 40 (tast 4) eller mailen .
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: SundVikar
SundVikar tilbyder vikarydelser indenfor sundhedssektoren og fokuserer på meget høj leveringssikkerhed af fagligt stærke vikarer.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.