Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Plejeboligerne Boruphøj – søg nemt via 5 spørgsmål

Køge Kommune



Vi søger en dygtig og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent til vores velfungerende team af aftenvagter på Plejeboligerne Boruphøj i Køge.
Vi bor i gode lokaler i Borup, der ligger i den vestlige del af Køge Kommune. Vi ligger tæt på offentlige transportmuligheder og motorvejsnettet, så du kan let komme til og fra arbejde.

Du kan let søge stillingen ved at besvare de 5 spørgsmål, når du klikker på ”Søg stillingen” – resten tager vi til samtalen.

Om stillingen
Vi arbejder med sammenhængende pleje med fokus på forebyggelse og rehabilitering hos vores beboere.

Vi tilbyder dig at:

  • Bruge din faglighed i et stærkt tværfagligt samarbejde, og have et tæt samarbejde med pårørende.
  • Udvikle dig både fagligt og personligt
  • Få fleksible arbejdstider
  • Få et grundigt introduktionsforløb, som tilrettelægges efter dit behov

Hvem er vi
På Boruphøj har vi 30 beboere, der bor i egen plejebolig. Boligerne er fordelt på to fløje med en dejlig gårdhave imellem. Alle boliger er lyse, har loftlifte, stort badeværelse og udgang til lille terrasse.

Vi er ca. 30 fastansatte medarbejdere med baggrunde som SSH, SSA og 1 sygeplejersker samt et hold af faste afløsere – og du vil få et tæt samarbejde med os alle. Derudover har vi tilknyttet specialister og terapeuter, og vi afholder borgerkonferencer en gang om måneden.

Vi er en stabil medarbejdergruppe som arbejder med vores beboere i fokus og vi arbejder på tværs af begge afdelinger. Her er god oplæring, fokus på udvikling, højt til loftet, smil og gode kollegaer.

Hvem er du
Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent og har dansk autorisation.
Det er et stort plus, hvis du har minimum 2 års erfaring med at arbejde som social- og sundhedsassistent, men du kan også være en dygtig nyuddannet.

Derudover er vores rette kandidat:

  • Fagligt reflekterende og vil arbejde rehabiliterende med vores beboere
  • Omsorgsfuld og respektfuld i både skriftlig- og mundtlig kommunikation med beboere, pårørende og kolleger
  • Loyal over for vores fælles beslutninger

Det er vigtigt, at du kan dokumentere efter reglerne. Vi bruger Nexus og oplæring i systemet indgår i introduktionsforløbet.

Ansøgning og vilkår
Stillingen er på fuldtid, hvoraf de 28 timer er i fast aftenvagt. Det vil være muligt at supplere op til fuldtid i andre vagtlag, men hører også gerne om dine ønsker.
Du vil indgå i en 3-2 ordning med weekendvagt i ulige uger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. oktober 2025. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og svar på de 5 spørgsmål. Du skal ikke vedhæfte CV og ansøgning. Du vil blive bedt om at fremvise CV senere i forløbet.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. december 2025.

Du vil få tjenestested på Plejeboligerne Boruphøj, Jernhøj 1, 4140 Borup.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Dorthe Hald på mail eller tlf.: 29 13 10 68.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Ansøgningsfrist:
26. oktober 2025
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. december 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 26.10.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.10.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!