Socialfaglige rådgivere til Modtagelsen i Din Sociale Indgang – Indgangen og Voksenområdet

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Sagsbehandling

Ansøgningsfrist: 09.11.2025

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Brænder du for at gøre en forskel for sårbare borgere? I Modtagelsen i 'Ét SOF' møder vi voksne borgere i nogle af deres mest sårbare livssituationer. Vi søger tre socialfaglige rådgivere, der med faglighed og overblik kan sikre, at borgerne får en tryg og kvalificeret modtagelse.
Hvem er vi?
Modtagelsen er borgernes indgang til Socialforvaltningens voksenområde og blev etableret den 1. januar 2025. Vi er 20 rådgivere og en socialfaglig koordinator, som møder voksne borgere, der har komplekse sociale problemstillinger – fx hjemløshed, misbrug, psykiske udfordringer eller behov for støtte til at navigere i systemet og rigtig meget andet. Modtagelsen dækker både over personlige, telefoniske og digitale henvendelser fra primært nye borgere. Vi yder socialfaglig råd og vejledning med fokus på at være forebyggende ved at give rette støtte og hjælp. Opstart af § 80 husvilde ligger også hos os.

Vi arbejder for, at borgerne får et professionelt og helhedsorienteret møde med kommunen, hvor de hurtigt får den rette vejledning, vurdering og eventuelt videre visitation. Det betyder, at man som rådgiver i Modtagelsen får en bred faglig viden, både indenfor interne og eksterne tilbud. Vi bestræber os på at hjælpe borgeren ud i rette tilbud hurtigst muligt. I Modtagelsen samarbejder vi blandt andet med civilsamfundsorganisationer, peers og regionen for at brobygge til det tilbud, der giver mening for den enkelte borger.

Dine opgaver
Som socialfaglig rådgiver i Modtagelsen vil du være en central del af arbejdet med at

  • yde råd og vejledning til borgere om relevante støttemuligheder og tilbud
  • indgå i et rul, hvor vi på skift håndterer personlige fremmøder, telefoniske henvendelser og digitale henvendelser – vi skal på sigt også have kortere samtaleforløb
  • indgå i et tæt samarbejde på tværs af Socialforvaltningen og med eksterne aktører herunder civilsamfundsorganisationer
  • koordinere overdragelse til myndighedsrådgivere eller andre relevante instanser, når støtten og hjælp bedst gives andet sted
  • bygge en ny form for Modtagelse op i Ét SOF, som har borgeren i fokus

Om dig
Vi forestiller os, at du

  • har en relevant socialfaglig uddannelse (fx socialrådgiver eller socialformidler)
  • har erfaring fra myndighedsarbejde eller socialfagligt arbejde på voksenområdet
  • ønsker at vidensdele og opnå større kendskab til diverse tilbud på socialområdet i København
  • er tryg og nærværende i mødet med borgere i sårbare og komplekse livssituationer
  • arbejder selvstændigt, struktureret og har blik for både dokumentation og borgernes perspektiv
  • trives i en hverdag med forskelligartede opgaver, men hvor den enkelte borger er i centrum
  • er samarbejdsorienteret, en god kollega og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • en fagligt stærkt og engageret afdeling af rådgivere, hvor vi møder borgerne med høj faglighed og respekt
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, sparring og kollegialt fællesskab
  • tæt ledelsesmæssig opbakning
  • muligheden for at gøre en forskel i borgernes første møde med kommunen

Om Din Sociale Indgang – Indgangen og Voksenområdet
Din Sociale Indgang – Indgangen og Voksenområdet er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi møder voksne borgere med behov for støtte og indsats efter Serviceloven. Vores mål er at skabe løsninger, der tager udgangspunkt i borgernes ressourcer og muligheder – i tæt samarbejde med civilsamfund, myndighedsrådgivere og andre relevante aktører. Fysisk er Modtagelsen placeret på Griffenfeldsgade 46, men skal på sigt flytte til Borups Allé 43 til resten af Din Sociale Indgang – voksne.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. januar 2026.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Ved ansættelse indhenter vi straffeattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Mølgaard på 23 70 64 42 eller .

Søg via linket senest søndag den 9. november 2025
Vi afholder samtaler onsdag den 12. november og torsdag den 13. november 2025.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 09.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 09.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!