Spændende stilling som SSA på Kærbos fleksible omsorgspladser

Ishøj Kommune



Er du Social- og sundhedsassistent, drømmer om faglig udfordring og brænder for at gøre en forskel for mennesker?
Så er flexpladserne på omsorgscenteret Kærbo, muligvis den perfekte arbejdsplads for dig! Vi søger netop nu Social- og sundhedsassistenter i dagvagt, til at indgå, koordinere og skabe kontinuitet i komplekse og varierende borgerforløb hvor både kirurgiske, medicinske og psykiske problematikker er i spil.

Flexpladserne på omsorgscenteret Kærbo er bestående af 19 boliger som anvendes af Ishøjs borgere ifm. aflastning og genoptræning. Vi skaber bro mellem hospital og kommune, med fokus på at skabe tryghed, kvalitet og kontinuitet i den enkelte borgers forløb. Borgernes ophold hos os er af varierende varighed og på forskellige stadier i deres forløb – der kræves derfor fleksibilitet, høj faglighed og tilpasningsevne af alle medarbejdere i afdelingen. Vi er en afdeling i udvikling, hvor der lægges stor vægt på samarbejde med både visitationen og andre faggrupper.

Vi drømmer en kollega som:

  • Er uddannet og har erfaring som social- og sundhedsassistent.
  • Har erfaring med komplekse borgerforløb – eller lyst til at få det.
  • Formår at skabe overblik og struktur i både hverdagen og det enkelte forløb.
  • Kan bevare roen og skabe løsninger, når der er mange bolde i luften.
  • Er fortrolig med dokumentation og daglig brug af omsorgssystemet Cura.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for kontinuerlig og vedvarende udvikling – både fagligt og personligt.
  • At blive del af en afdeling i udvikling, hvor der i høj grad er mulighed for både ansvar og indflydelse.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel i medarbejdergruppen.
  • Et individuelt introduktionsprogram med udgangspunkt i dine kompetencer og løbende opfølgende med din nærmeste leder.
  • Muligheden for at fokusere på netop dét som du finder interessant – fx som nøgleperson for forflytninger eller ernæring.
  • Vagtplan med udgangspunkt i et fast rul.

Som medarbejder på flexpladserne bliver du en del af en stor organisation bestående af to plejecentre med i alt 93 plejeboliger, de 19 fleksible pladser og 12 ældreboliger. Herudover har vi to daghjem og et aktivitetscenter som alle er samlet under én ledelse, hvilket giver mulighed for at skabe de bedste muligheder for både borgere og medarbejdere. Vi arbejder mod at understøtte borgernes mulighed for at aktivt, sundt og meningsskabende liv, med udgangspunkt i værdier som værdighed, loyalitet, indlevelsesevne, ligeværdighed sund fornuft og gensidig respekt.

Stillingen ønskes besat på 32-37 timer ugentligt og med fast weekend hv. 3. uge. med opstart snarest muligt eller efter aftale. Samtaler afholdes løbende.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Maria Lyø Brynald
Tlf.: 24224562

Ansøgningsfrist:
28. november 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!