Leder til MÛTO – intensiv familiebehandling i Hvidovre Ungecenter
Hvidovre Kommune
I Hvidovre Ungecenter søger vi en faglig stærk og nærværende leder til vores afdeling MÛTO, som arbejder intensivt med unge og deres familier i alderen 13-18 år.
Om MÛTO:
Vi arbejder målrettet med:
- Forebyggelse af anbringelser gennem helhedsorienteret indsats i familiernes hjem
- Familieanalyser, netværksafdækning og udarbejdelse af sikkerhedsplaner
- Fleksible og kreative metoder, der tager afsæt i familiens behov – fx sidemandsoplæring og afprøvning af kompenserende løsninger
- Tæt samarbejde med familierådgivning, skoler, sundhedsplejen og familiernes eget netværk
Teamet består af fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe forandring sammen med de unge og deres familier.
Din rolle som leder i MÛTO
Du får ansvaret for den daglige drift af MÛTO, herunder personaleledelse og den faglige udvikling. Opgaven kalder på, at du kan:
- Lede med tydelighed og nærvær – også i svære situationer, hvor både medarbejdere og familier står i komplekse og følelsesmæssigt udfordrende forløb.
- Skabe trivsel og følgeskab i medarbejdergruppen hvor du selv er en del af gruppen og opgaveløsningen, og alligevel formår at udøve stærk og tæt personaleledelse, hvor du motiverer, støtter og giver plads til faglig nysgerrighed og læring.
- Drive faglig udvikling med udgangspunkt i MÛTOS praksis, hvor systemisk og mentaliseringsbaseret tænkning, kreativ metodeanvendelse og barnets/den unges stemme er centrale.
- Navigere i forandringer og kompleksitet med strategisk overblik og evnen til at balancere fleksibilitet i arbejdstiden med tydelige prioriteringer i opgaveløsningen.
- Sikre høj kvalitet i indsatsen – både i det relationelle arbejde og i den skriftlige dokumentation, der er afgørende for samarbejdet med myndighed, familier og netværk.
- Indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med centerlederen, de øvrige ledere i Hvidovre Ungecenter og vores mange samarbejdspartnere i kommunen.
Vi håber at du:
- Har en relevant socialfaglig uddannelse og ledelseserfaring – gerne inden for familiebehandling eller beslægtede områder
- Har viden om og erfaring med systemisk og mentaliseringsbaseret praksis
- Kan lede med tydelighed, nærvær og mod – også i svære situationer
- Er strategisk stærk og kan navigere i en kompleks hverdag med mange samarbejdspartnere
- Er nysgerrig og engageret i at udvikle både medarbejdere og organisation
Vi tilbyder:
- En spændende lederstilling med stor indflydelse på afdelingens og Hvidovre Ungecenters faglige retning og udvikling
- Et fagligt stærkt og engageret team, der brænder for arbejdet med unge og familier
- En ny ledergruppe i HUC med ambitioner, sparring og sammenhold
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og supervision
- Et dynamisk og udviklingsorienteret miljø, hvor vi sammen skaber løsninger for familierne
Du er ikke alene om opgaven. I ledergruppen i Hvidovre Ungecenter prioriterer vi nærvær, sparring og fælles ansvar for ledelsen af alle afdelinger. Vi har en uformel tone, der gør det meningsfuldt – og ofte sjovt – at gå på arbejde. På de svære dage, har vi hinandens ryg – og centerlederen sikrer støtte og opbakning.
Om Hvidovre Ungecenter:
Hvidovre Ungecenter samler kommunens tilbud til familier med unge i alderen 13-23 år. Vi er ca. 50 medarbejdere fordelt på 7 afdelinger: børne- og ungehjemmet Porten, efterværnsboligerne XYZ-Husene, kriminalpræventivt/SSP-team, gadeplansteamet, familiebehandlings- og kontaktpersonsteamet Ungekontakten, intensiv familiebehandlingsteamet MÛTO, samt åben psykologrådgivning.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af kommunen – med familierådgivning, sundhedspleje, politi, skoler og fritidstilbud – fordi vi ved, at varige forandringer sker i fællesskab. Som en del af ledergruppen får du stærk sparring og støtte, og vi lægger vægt på både faglig udvikling og et arbejdsmiljø, hvor humor, engagement og samarbejde fylder.
Vores faglige fundament udspringer af helhedsorienterede, systemiske og mentaliseringsinspirerede principper, og vi bestræber os på både at møde de unge, deres familier og hinanden med åbenhed, nysgerrighed og tilpas uærbødighed.
Praktiske oplysninger
- Ansøgningsfrist: søndag den 26. oktober 2025
- Samtaler: onsdag den 29.oktober 2025
- Tiltrædelse: 1. december 2025
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerleder Lone Hammerbak Olsen på tlf. 2268 3803 eller mail: .
Læs mere om Hvidovre Ungecenter på: Ungecenter.hvidovre.dk
Afdeling: Bødkerporten 1-3 2650 Hvidovre
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!