Brænder du for skarp koordinering, præcis planlægning og sammenhængende borgerforløb?
Hvidovre Kommune
Så er du måske vores nye planlægger eller sygeplejevisitator i Hvidovre hjemme- og sygepleje!
Vi har en spændende stilling ledig i planlægningsteamet i hjemmeplejen Distrikt Nord, hvor vi søger en social- og sundhedsassistent med et skarpt blik for koordinering og kvalitet. Du får en central rolle tæt på den faglige styring og implementeringen af den nye ældrelov, som trådte i kraft 1. juli 2025.
Om teamet
I hvert af vores tre distrikter arbejder et dedikeret planlægnings- og visitationsteam bestående af:
- 2 social- og sundhedshjælpere (planlæggere)
- 1 social- og sundhedsassistent og 1 sygeplejerske (sygeplejevisitatorer)
Sammen har teamet en afgørende opgave: at sikre, at borgerne får den rette hjælp – med de rigtige kompetencer, på det rette tidspunkt, og med så få forskellige medarbejdere som muligt. Det kræver både faglig indsigt, systemisk overblik og stærke samarbejdsevner.
Vi søger lige nu:
Social- og sundhedsassistent til sygeplejevisitatorfunktionen
Stillingen er på 37 timer med weekendvagt hver tredje weekend. Opstart efter aftale.
Din rolle i implementeringen af den nye ældrelov
Ældreloven betyder, at vi organiserer os i faste, tværfaglige teams og arbejder med helhedspleje og forløbspakker. Det handler blandt andet om at minimere antallet af medarbejdere pr. borger og sikre, at planlægningen skaber sammenhængende og målrettede forløb.
Som sygeplejevisitator bliver du nøglespiller i denne proces, hvor du:
- Skaber overblik og struktur i hverdagen
- Tænker i sammenhæng og borgerforløb fremfor enkeltstående opgaver
- Planlægger med fokus på kvalitet og de rette kompetencer
- Udnytter sundhedsfaglige personales individuelle styrker i planlægningen
- Deltager aktivt i udvikling og implementering af nye arbejdsgange og samarbejdsformer
Om dig:
- Uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring fra hjemmeplejen – visitationserfaring er en fordel
- Har stærk faglighed og passion for koordinering, borgerforløb og kvalitet
- Ser helheden i opgaverne og trives med en rolle, hvor struktur og faglighed går hånd i hånd
- Er robust i forandringsprocesser og nyder at arbejde med udvikling, samarbejde og beslutningstagning
- Serviceminded med god kommunikation og evne til samarbejde
- Trives i et kontormiljø, også når tempoet er højt
Det tilbyder vi dig:
- En meningsfuld hverdag med stort ansvar og reel indflydelse
- En arbejdsplads i udvikling med høje faglige ambitioner
- Et stærkt tværfagligt team, hvor sparring, dialog og fælles løsninger vægtes højt
- Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, trivsel og fejring af fælles succeser
Er du klar til at tage ansvar og sætte dit præg på fremtidens hjemmepleje? Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansøgningsfrist: Den 2. november
Samtaler afholdes: I uge 45
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lise på tlf. 41850257 eller Hazel på tlf. 4185 0314.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
Afdeling: Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!