200620 – Ufaglært hjælper til respiratorisk arbejde søges til stabilt team hos mand i 50’erne – Karrebækminde

Handicapformidlingen



www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: 4736 Karrebæksminde
Søg jobbet: Ansøg her
Mentalt ressourcestærk, behagelig og aktiv mand i 50’erne, med spændende baggrund i erhvervslivet og verdensomspændende rejseaktivitet, har brug for en ufaglært hjælper til sit stabile team. Borger kommunikerer uproblematisk ved hjælp af sin talecomputer.

JOBBESKRIVELSE:
Du skal som hjælper sikre at borger modtager sin lægeordinerede respiratoriske behandling og overvågning 24 timer i døgnet. Vi søger en hjælper på 30 timer om ugen til varetagelse af nattevagter.

Erfaring med respiratorisk behandling er ikke nødvendig, idet der tilbydes grundig oplæring, og efterfølgende certificering i respiratorisk behandling. Oplæringen gennemføres af dine erfarne kollegaer efter principperne i struktureret sidemandsoplæring fra Respirationscenter Øst. Uddannelsen afsluttes med audit og certificering på Respirationscenter Øst. Du har ikke selvstændige vagter før endt certificering.

Den kommunale hjemmepleje udfører de daglige plejeopgaver, så du kan fokusere på de respiratoriske opgaver.

Nattevagterne ligger i tidsrummet kl. 19.45-08.00 og bliver lagt i et 4 ugers rul. Der kan forekomme dagvagter i tidsrummet kl. 08.00-20.00 ved ferie, sygdom med mere i det faste team, da du bliver ansat i et selvsupplerende team.

Du bliver som respiratorisk hjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af ufaglærte hjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort
  • Fleksibel
  • Selvstændig
  • Respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Deltid: 30 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 30.11.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Charlotta Nysted på mail: eller på telefon: 71 999 784 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200620

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!