Engageret leder med erfaring søges til hjemmeplejesektion Christiansminde
Svendborg Kommune
Kan du sammen med medarbejderne skabe en arbejdsplads som bygger på høj faglighed, trivsel og samarbejde til gavn for borgerne?
Så kan vi tilbyde dig et spændende lederjob i en velfungerende organisation.
Ældreområdet i Svendborg Kommune søger en dygtig, erfaren og engageret leder for sektion Christiansminde i Hjemmeplejen Øst med tiltrædelse pr. 1. januar 2026.
I hjemmeplejen arbejder vi med afsæt i værdibaseret ledelse, hvor vores grundlæggende værdier er helhed i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring, udvikling og trivsel på arbejdspladsen. Ledelsesopgaven i hjemmeplejesektionen indeholder i overskrifter personaleledelse, faglig ledelse og driftsledelse, og varetages i et tæt samarbejde mellem sektionslederen og den assisterende leder.
Hvad tilbyder vi i stillingen?
Sektion Christiansminde er en velfungerende hjemmeplejegruppe med ca. 45 kompetente og engagerede medarbejdere i dag- og aftenvagt. Medarbejderne er organiserede i to selvkooordinerende teams om dagen og et om aftenen. I samarbejdet med borgerne tager medarbejderne afsæt i personcentreret omsorg. Det betyder at medarbejderne har fokus på borgerperspektivet og lægger vægt på at understøtte og rehabilitere borgerne, så de kan leve det gode liv.
I sektionen er der fokus på implementering af principperne i den nye ældrelov, udviklingen af de selvkoordinerende teams og det tætte samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og visitator.
Kollegialt bliver du en del af et kompetent lederteam af seks ledere, som arbejder tæt sammen om at koordinere opgaverne og sparre med hinanden. Sektionslederne i Hjemmepleje Øst refererer til områdelederen. Der er faste 1:1 møder med områdelederen, og ugentlige ledermøder med områdeleder og sektionslederkollegerne. Vi lægger vægt på psykologisk tryghed i ledergruppen og en ledelseskultur, hvor vi inspirerer og udvikler os sammen. Det prioriteres ligeledes, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Medarbejderne på områdekontoret hjælper med administrative opgaver. Desuden kan lederne få sparring af kompetente HR-konsulenter og økonomikonsulenten. I ældreområdets stab er der ansat konsulenter, som understøtter vores udviklingsopgaver, kvalitetssikringen og de faglige spørgsmål.
I forbindelse med opstart i stillingen sammensætter vi et onboarding-program med afsæt i dine forudsætninger og behov. Du vil blive tilknyttet en mentor under din oplæring og kontinuerlig sparring med din områdelede.
Vi ønsker en leder, som
- har en sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
- har ledererfaring, - gerne fra ældreområdet, som hviler i sig selv og i lederrollen.
- har lederuddannelse på diplomniveau, eller er indstillet på at gennemføre en lederuddannelse.
- er dygtig til at skabe og udvikle relationer, og som kommunikerer og agerer professionelt i de mellemmenneskelige relationer.
- kan oversætte strategier, mål og visioner til adfærd og handlinger, der er guidende for medarbejderne
- er synlig og tilgængelig i sektionen, og ønsker at være tæt på medarbejderne
- har et godt fagligt fundament, en naturlig nysgerrighed og interesse i at udvikle fagligheden hos medarbejdere, bl.a. gennem facilitering og refleksion
- kan bidrage konstruktivt til samarbejde på forskellige niveauer både internt og eksternt.
- kan skabe en dagligdag med høj medarbejdertrivsel som fundament for de gode borgerforløb
- Er optimistisk, anerkendende, inddragende og får naturligt følgeskab – og ikke går af vejen for et godt grin
- udøver selvstændig ledelse og samtidig ser sig selv som en del af lederteamet.
- bevidst reflekterer over egen praksis og udvikler denne i samspil med andre.
I din ansøgning vil vi gerne læse om eksempler på
- Hvordan du har fokus på borgerperspektivet og det gode samarbejde mellem borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere.
- Hvordan du arbejder på at skabe gode relationer til medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartnere, og hvad du gør for at skabe en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed.
- Hvordan du implementerer nye udviklingstiltag eller ændringer af praksis.
- Hvordan du arbejder med at spille dine medarbejdere og kollegaer gode.
- Hvordan du arbejder professionelt med ledelse, reflekterer og forklarer dine beslutninger.
Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, er du er velkommen til at kontakteområdeleder Cecilie Skjoldborg på mobil nr.: 24886850 eller via e-mail:
Ansøgningsfrist: søndag den 9. november 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Ved stillingens besættelse skal du kunne fremvise en straffeattest. Ligesom vi indhenter referencer, hvis du tilbydes stillingen.
Ansættelsessamtalerne er planlagt torsdag den 13. november 2025. For de ansøgere som går videre til 2. runde vil der være en personlighedstest. I 2. samtale, som er planlagt til den 21. november 2025, vil der indgå en case.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Afdeling: Christiansminde
Ansøgningsfrist: 09 November 2025
Placering: Byskoven, 11, 5700, Svendborg
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!