Barselsvikar og tilkaldevikarer til botilbuddet Lindebjerg

Assens Kommune



Barselsvikar og tilkaldevikarer til botilbuddet Lindebjerg

Har du interesse og lyst til at arbejde med mennesker og prøve kræfter med arbejdet på et botilbud? Vil du have værdifuld erfaring på CV'et og samtidig gøre en forskel? Så har vi lige jobbet til dig!

Hos botilbuddet Lindebjerg i Aarup er vi på udkig efter nye kollegaer.

Vi søger snarest muligt en barselsvikar til et vikariat på 32-37 timer, som formodentlig løber til slutningen af 2026/start 2027.

Derudover søger vi tilkaldevikarer, som er uden fast timetal, men med mulighed for at byde ind på løbende vagter til hhv. dag-, aften- og weekendarbejde.

Hvem er vi

Lindebjerg er et bo- og aktivitetstilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som er beliggende i Aarup i Assens Kommune.

Vi har 64 lejligheder, der er fordelt på 4 personaleteams. Som barselsvikar vil du blive tilknyttet et enkelt team.

Borgerne er i alderen 18 år og opefter. De har betydelig og varig funktionsnedsættelse af forskellig karakter, herunder Downs Syndrom, psykiatriske diagnoser, autismespektrum-forstyrrelser, nonverbal kommunikation, immobilitet mm.

Fælles for alle borgere er, at de har brug for individuel kompenserende social- og sundhedsfaglig støtte og vejledning i alle livets aspekter.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgivere og ergoterapeuter samt elever og studerende, som du arbejder sammen med om at løse opgaverne hos borgerne.

Vi arbejder efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, som indebærer, at vi bestræber os på at være ordentlige, åbne, engagerede, ambitiøse og tillidsfulde.

Derudover har vi fokus på udvikling, respekt og arbejdsglæde samt en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet.

Om jobbet

Du skal i samarbejde med dine faste kolleger være med til at sikre, at borgerne:

  • Oplever sikkerhed, kvalitet og kontinuitet i opgavevaretagelsen
  • Får hjælp til at klare deres hverdag ud fra deres individuelle behov fx hjælp til personlig pleje, spisning, strukturering af dagligdagen, ledsagelse til aftaler, hjælp til sociale relationer mv.
  • Løbende arbejder med mål og delmål udarbejdet i samarbejde mellem borger og myndighed samt dokumentere på dette i Nexus, vores IT-system.

Hos os får du:

  • Nærværende ledelse og rammesætning
  • Stor frihed til at forme din hverdag og udvikle din faglighed i et fællesskab med andre faggrupper
  • Et stærkt team med fagligt engagement, fleksibilitet og hjertet på rette sted
  • En arbejdsplads i konstant bevægelse og udvikling
  • En arbejdsplads, hvor der er konstant fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel
  • Mulighed for at yde helhedspleje og omsorg ud fra beboernes behov

Hvem er du

  • Du har lyst til og flair for at hjælpe og støtte borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
  • Du har gode samarbejdsevner og er åben og fleksibel i forhold til arbejdstimer og opgaveløsning.
  • Du kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Du har allerede eller har lyst til at få erfaring med pædagogik, pleje og omsorg som du kan skrive på dit CV.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Henriette Kristiansen, leder Team 4, på tlf. 21 79 41 59.

Ansøgningsfristen er den 9. november 2025. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Afdeling: Lindebjerg Allé 1-22 5560 Aarup

Lokation: Aarup


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 09.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 09.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!