Samstyrende teams Billund Ude søger SSA, SSH eller ufaglært.

Billund Kommune



Samstyrende teams Billund Ude søger SSA, SSH eller ufaglært, da vi er så heldige at 2 af vores fantastiske medarbejdere har valgt videreuddannelse inden for sundhedsområdet.
Derfor søger vi 1-2 medarbejdere som har lyst til at arbejde i en udegruppe.

Vi er en meget velfungerende hjemme- og sygepleje som har til huse imellem Billund Plejehjem og Lykkebo (Værestedet) på Skolevej i Billund. Vi er +45 medarbejder som hver dag gør vores yderste for alle vores fantastiske borger i Billund by. Om aftenen dækker vi også Vorbasse, Hejnsvig og Krogager. Vi arbejder om dagen i 2 teams – Team City og Team Ring.

Vi startede arbejdet som samstyrende team i november 2024 – vi er godt på vej og arbejder med den nye ældrereform som trådte i kraft 1. juli 2025, hvor netop den samstyrende tanke er omdrejningspunktet. Vi har arbejdet meget med teams dynamik og borgermøder. Vi arbejder lige nu med at de 2 teams og aftenvagterne selv planlægger ruterne sammen med hver deres teamkoordinator/faglige koordinatorer. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang og med udgangspunkt i principperne om trænende hjemmehjælp på tværs af faggrupperne med fokus på udviklingsmuligheder og selvbestemmelse for den enkelte borger. Kerneopgaven er meget vigtig for os – vi arbejder ud fra borgernes ressourcer, ønsker og værdighed.

For os er det vigtigt at vi har en åben og ærlig dialog/kommunikation, både mellem kollegaer og til ledelsen. At vi taler til hinanden på en respektfuld måde. Vi ønsker, at alle henvender sig til dem eller den som kan gøre noget - hvis der opleves vanskeligheder eller udfordringer. Omsorg, tillid og hjælp til hinanden i den tværfaglige indsats og som gode kollegaer er meget vigtigt for os.

Vi har stort fokus på uddannelse både internet og som evt. videreuddannelse i sundhedssystemet.

Vi tilbyder:

  • Et introduktionsprogram efter dine ønsker og behov (vi arbejder på en fælles onboarding i hele kommunen)
  • En hverdag hvor ikke 2 dage er ens
  • Et kollegateam bestående af sosu-elever, sygeplejestuderende, SSHèr, SSAèr, sygeplejersker, terapeuter og ledelsesunderstøttelse.
  • At der lægges vægt på din indflydelse og dit medansvar
  • At der er rig mulighed for at gøre brug af dine kompetencer, samt mulighed for at udvikle disse
  • Mulighed for sparring med kollegaer med forskellige fagligheder og mange års anciennitet
  • At blive en del af et hold hvor der er plads til forskelligheder, og hvor vi passer på hinanden og på alles trivsel
  • Stor respekt for balancen mellem arbejde og fritid – vi arbejder med at indfører en form for ønskeplaner/pusleplaner
  • Sociale arrangementer

Vi forventer:

  • Lyst til at arbejde med ældre og på andre måder udfordrede borger og disses pårørende
  • At du er mødestabil og fleksibel
  • At du kan bevare roen i en til tider travl hverdag
  • At du har en positiv indstilling til dine opgaver og alle omkring opgaven
  • At du har kørekort, men også er indstillet på at cykle.
  • At du er indstillet på at arbejde overvejende i dagvagt med evt. få aftenvagter.
  • At du er indstillet på at arbejde hver 2. weekend – med 3 ferieweekender pr. år. derudover forsøger vi altid at hjælpe med ekstra frihed hvis der skulle være behov for dette

Hvem er du:

  • Du er uddannet indenfor sundhedsområdet
  • Du er ufaglært og har lyst til at prøve at arbejde indenfor sundhedsområdet med henblik på uddannelse inden for området
  • Du er ung, moden eller midt i mellem

Vi glæder os til at hilse på dig, og du er meget velkommen til at kigge forbi os til en snak og en kop kaffe.

Ring til faglig koordinator Stine Lykkegaard på 25557988 og få en snak eller en aftale.

Stillingerne ønskes besat snarest eller 1. januar 2026

Ansøgningsfrist 16. november 2025 – samtaler uge 48.

Afdeling: Skolevej 2 7190 Billund


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!