Er du vores nye engagerede SSA-kollega i Socialt Døgntilbud Brommeparken?
Filadelfia
Vi har fokus på hjernen - med hjertet på rette sted
Drømmer du om at arbejde et sted, hvor din faglighed gør en reel forskel for mennesker med komplekse behov – og hvor samarbejde, omsorg og faglig udvikling går hånd i hånd?
Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent i Brommeparken, et unikt socialt døgntilbud mellem Sorø og Dianalund.
Vi søger to SSA’er pr. 1. januar 2026 (eller efter aftale):
- Én til aftenvagt på 32 timer
- Én til blandede vagter, også 32 timer
Begge stillinger indebærer weekendarbejde hver anden uge.
Om Brommeparken
Brommeparken er en del af Filadelfias sociale tilbud – et sted, hvor vi kombinerer høj faglighed med et varmt og menneskeligt miljø.
Vores kerneopgave er klar:
”Det enkelte menneske oplever trivsel, livskvalitet og en meningsfuld hverdag – understøttet af et tværprofessionelt samarbejde”
Vi er specialiseret i at støtte voksne borgere med epilepsi, erhvervet hjerneskade og andre funktionsnedsættelser. Læger, psykologer og sygeplejersker arbejder sammen med de social tilbud, og bidrager med den nyeste forskning og viden. Nøglen til ekspertisen er specialisering og tværprofessionelt samarbejde.
Et meningsfuldt arbejde i naturskønne omgivelser
Brommeparken ligger midt i naturen – et sted, hvor ro, fællesskab og faglig stolthed præger hverdagen.
Vores borgere bor i egne lejligheder med fælles faciliteter, og vores opgave er at støtte dem i at bevare og udvikle deres sociale og praktiske færdigheder. Vi arbejder helhedsorienteret – med respekt, faglighed og et varmt menneskesyn.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab på ca. 40 engagerede kollegaer med både sundhedsfaglig, pædagogisk og terapeutisk baggrund – og et sted, hvor samarbejde og humor vægtes højt.
Hvem er du?
Du kan være nyuddannet eller erfaren – det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel.
Vi leder efter dig, der:
- Arbejder målrettet og fagligt med sundhedsfaglige indsatser
- Har styr på medicinhåndtering og dokumentation
- Møder borgere og kollegaer med anerkendelse og respekt
- Tager ansvar – både for beboerne, samarbejdet og arbejdsmiljøet
- Trives i tværfaglige sammenhænge og bidrager med nysgerrighed og refleksion
Vi tilbyder dig:
- Gode kursus- og udviklingsmuligheder
- Et stærkt fagligt fællesskab med SSA’er, pædagoger og terapeuter
- En arbejdsplads med hjerterum og en synlig, anerkendende ledelse
- Et miljø, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd
- Funktionstillæg for ansvarshavende vagter
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål – eller vil du forbi til en uforpligtende kop kaffe og en rundvisning?
Kontakt:
☏ Charlotte Guldberg, sundhedsfaglig teamleder – tlf. 41 88 38 35
☏ Nick Bagge Olsen, institutionsleder – tlf. 41 88 38 37
Se stilling- og funktionsbeskrivelse i opslaget på vores hjemmeside.
Læs mere om os på: Brommeparken | Socialt døgn- og dagtilbud ved Sorø (filadelfia.dk)
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet en straffeattest.
Ansøgning og kontakt:
Ansøgningsfrist: 17. november 2025
Samtaler: 20.november 2025
💬 Kom og vær med til at skabe hverdag med mening – for både borgere og kollegaer
Ansøgningsfrist:
17. november 2025
Ansættelse:
1. januar 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Filadelfia
Filadelfia driver Danmarks eneste højt specialiserede hospital for patienter med epilepsi. Hospitalet har også specialiseret behandling af patienter med erhvervet hjerneskade. Filadelfia driver desuden specialiserede døgn- og dagtilbud på Sjælland og i Jylland på det sociale område. Filadelfia driver også landets eneste specialskole indenfor epilepsi for børn og unge.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
