Vikar til vågne nattevagter – Børnehusene Stjernen

Region Syddanmark

Bliv en del af et hus i udvikling – og vær med til at skabe et fleksibelt og meningsfuldt arbejdsfællesskab.
Om Børnehusene Stjernen
Børnehusene Stjernen er en del af Handicapcenter Fyn og rummer tre afdelinger med hver otte børn og unge op til 24 år med multiple funktionsnedsættelser. Nogle er mobile, andre har brug for fuld støtte. Flere kommunikerer via alternative kommunikationsformer. Vi arbejder tværfagligt og ud fra KRAP med fokus på trivsel, livskvalitet og reel medbestemmelse. Dokumentation og refleksion i Nexus er en naturlig del af hverdagen.

Arbejdet
Som vågen nattevagt er din vigtigste opgave at sikre, at børnene og de unge får en tryg og rolig nat. Nogle vil have brug for tilsyn eller være vågne dele af natten – derfor skal du kunne holde dig vågen hele vagten og bidrage både praktisk og pædagogisk. Vi dokumenterer i Nexus, og du bliver en aktiv medspiller i at omsætte hverdagens observationer til læring og kvalitet.

Introduktion og faglig udvikling
Du får en tryg og struktureret introduktion til både borgeropgaver og samarbejdsformer. Som en del af Handicapcenter Fyn får du adgang til fælles introduktionsforløb, medicinkursus, vikarmøder og undervisning i nænsomt nødværge. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start — men at du har lyst til at lære.

Samarbejdet
Du er aldrig alene på arbejde – der er altid både faglærte og ufaglærte kolleger til stede. Hos os har alles stemme værdi, og vi forventer, at du bidrager aktivt til kerneopgaven og samarbejder tæt med dag- og aftenpersonalet om mål og risikoprofiler. Vi arbejder i en kultur med psykologisk tryghed, hvor fejl ses som læring, og hvor du kan regne med, at både kolleger og ledelse står bag dig i svære situationer.

Om dig
Vi søger dig, der har et stærkt børnesyn og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er rolig, tydelig og nærværende – også i pressede situationer. Du arbejder anerkendende og systematisk og er stærk i relationsarbejdet. Du er nysgerrig, omsorgsfuld og fagligt reflekteret – og bidrager naturligt til fællesskab og udvikling. Erfaring er et plus – ikke et krav.

Arbejdstid og vilkår
Arbejdstiden ligger mellem kl. 21.30 og 08.30.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgning
Send din ansøgning med CV, evt. uddannelsesbevis og relevante bilag elektronisk senest den 25. november 2025.
Vi afholder samtaler løbende, da vi forventer at ansætte flere vikarer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Bøg Meszaros på telefon 30 51 65 27 eller mail
Læs mere om os på hjemmesiden.

Hos os får du ikke bare et arbejde – men et meningsfuldt arbejde, hvor dine kompetencer er med til at skabe tryghed, udvikling og livskvalitet for børn og unge, der har brug for os hele døgnet
Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper

Arbejdstid: Arbejdstiden ligger mellem kl. 21.30 og 08.30.

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 25-11-2025


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 25.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!