Deltidshjælper søges – Odense V
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 5491 Blommenslyst
LIDT OM MIG:
Jeg søger en ny handicaphjælper til mit lille, stabilt team i Odense V
Jeg er en aktiv mand i 40’erne med et struktureret og roligt hverdagsliv, hvor klar kommunikation, respekt og ansvarlighed betyder meget. Jeg lever et selvstændigt liv som virksomhedsejer, og mine hjælpere fungerer som mine arme og ben i det praktiske.
Min hverdag er forudsigelig og uden unødig støj:
ingen alkohol, ingen festmiljøer, ingen stress – blot stabile rammer, hvor tingene fungerer, og samarbejdet er ligeværdigt og professionelt.
Mit team har været hos mig i mange år (9 år, 6 år, 2 × 4 år). Det skyldes et arbejdsmiljø præget af tydelighed, tryghed og gensidig respekt. Når kemien er der, bliver arbejdet både meningsfuldt og holdbart.
Stillingen passer bedst til dig, der trives med ansvar og ro – og som ikke har behov for konstant sparring, sociale dynamikker eller skiftende rammer i hverdagen.
JOBBESKRIVELSE:
Du bliver en del af min hverdag og vil bl.a. hjælpe med:
- praktiske opgaver i hjemmet
- madlavning og rengøring
- personlig assistance
- kørsel, både korte og længere ture
- støtte i arbejdsrelaterede og sociale aktiviteter
Der er tale om længere vagter med god tid mellem, og en fast vagtplan, der lægges i god tid.
Stillingen er deltids med mulighed for ferie- og sygdomsdækning.
Arbejdet foregår i rolige rammer med klare forventninger.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
Om dig:
Jeg søger en moden, stabil og selvstændig hjælper, som gerne er en kvinde, der er jævnaldrende, der:
- har orden i eget liv og står trygt i sine valg
- er mødestabil og kan arbejde selvstændigt uden at miste overblikket
- er fysisk sund og klar til praktiske opgaver
- ikke ryger
- er en erfaren og sikker bilist
- trives med en rolig, struktureret arbejdsform
- kan indgå i et lille team, hvor vi hjælper hinanden
- forstår vigtigheden af tavshedspligt, respekt og ordentlig kommunikation
- har et afklaret privatliv og kan arbejde uden pres eller uro udefra
Du har erfaring med at arbejde tæt på andre mennesker over længere tid og er tryg ved både stilhed, praktiske opgaver og direkte kommunikation.
Det er et job, hvor man arbejder tæt sammen, og hvor tryghed, modenhed og stabilitet betyder alt.
Hvis du har erfaring fra servicefag, omsorg, selvstændigt arbejde eller andre funktioner, hvor struktur og menneskeforståelse er vigtige, er det et stort plus.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Ikke ryger
- Selvstændig
- Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Deltid: 24 timer pr. uge
- Sidste frist for ansøgning: 02.03.2026
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter Odense Kommune i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Rasmus Snedker-Sørensen på mail: eller på telefon: 71997385 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200232
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.
