Handicaphjælper til aktiv studerende søges

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 8000 Århus C

LIDT OM MIG:
Jeg er en ung mand på 23 år, der studerer til softwareingeniør (på halv tid) på universitetet. Udover at studere, laver jeg alt muligt andet spændende. Fx spiller jeg powerchair fodbold, klatrer, er med til at gøre Aarhus mere tilgængelig med SUMH og er desuden med i CP Ung.

Min hverdag er som oftest utrolig travl, så de dage hvor jeg ikke skal noget, slapper jeg ofte af foran computeren.

Jeg elsker gode kulinariske oplevelser, så er du til god mad, kan vi i fællesskab forberede et godt måltid.
Generelt er jeg meget nysgerrig, og holder mig opdateret på verdenssituationen.

Jeg bruger håndalfabetet til kommunikation, men du skal ikke være bekymret over det, du skal nok lære at forstå mig – da du også bliver min tolk.

JOBBESKRIVELSE:
Du vil indgå i et velfungerende hjælperteam, hvor vi har et tæt og fleksibelt samarbejde. Jeg sætter pris på kontinuitet og stabilitet, og derfor lægger jeg vægt på, at i dækker ind for hinanden ved ferie og sygdom. Stillingen er på 30 t./u. og indebærer både hverdagsvagter og en fast weekendvagt hver 5. uge – denne starter fredag kl. 16. Vagterne er lange – en fordel i forhold til fleksibilitet og forudsigelighed, og din mulighed for planlægning af din fritid.

Jeg søger en hjælper, der:

  • Gerne er over 25. Erfaring er underordnet, kemien er vigtigere end CV’et
  • Har kørekort B – således man kan køre min handicapbil.
  • Har god humor, og ikke er bange for at kalde en spade for en spade.
  • Er ikke ryger.
  • Er fleksibel, og kan tage vagter akut ved sygdom, når det er muligt.
  • Kan underholde sig selv, når jeg laver mine egne ting – fx ved at læse, lave kreativt arbejde, gå tur osv.
  • Kunne fungere i store forsamlinger, samt at kunne trække sig, når det er nødvendigt.
  • Har en god fysik, da der til tider er nogle løft og forflytninger, der kræver lidt styrke, således det gøres så forsvarligt, som overhovedet muligt.
  • Vil lære mig at kende og “komme ind i mit hoved” – så går kommunikationen hurtigere

Vigtigst af alt er at du er ærlig, tager dialogen om de udfordringer der opstår, både med mig og resten af teamet – og har respekt for, at det er en arbejdsplads, men også mit hjem.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i mit eget hjem, på uni, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter jeg skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort
  • Ikke ryger
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Jævnaldrende hjælper

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 01-01-2026
  • Deltid: 30 t./u.
  • Sidste frist for ansøgning: 30.11.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Simon Bastholm på mail: eller på telefon: 71999835 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201007

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!