SSA søges til Plejecenter Højager

Vejle Kommune



Dedikeret SOSU-assistent søges til spændende dagvagt – her får du både faglig udvikling og arbejdsglæde.

Vil du gøre en forskel i dagtimerne?

Bliv social- og sundhedsassistent på Højagercentret i Jelling

Om jobbet
Vi leder efter en engageret kollega, der har lyst til at blive en del af vores gode arbejdsfællesskab på Højagercentret. Stillingen er fast og primært i dagvagt – med et ugentligt timetal på 30 timer. Har du ønske om flere timer, finder vi en løsning sammen. Vi håber, du kan starte den 1. januar 2026, men vi hører også meget gerne fra dig, hvis du kan begynde før.

Om os
På Højagercentret i Jelling arbejder vi hver dag for, at livet skal være værd at leve – også når man har brug for hjælp og støtte. Hos os handler hverdagen om nærvær, omsorg og arbejdsfællesskab – både for beboere og medarbejdere. Vi møder beboerne med respekt og inddrager dem så meget som muligt i de daglige aktiviteter. Vores tilgang er rehabiliterende, og vi tror på, at alle kan mere, når de får støtte til det. Højagercentret rummer 48 hyggelige lejligheder, heraf 3 midlertidige boliger fordelt på 4 enheder. Her møder du beboere med forskellige behov – og det gør arbejdet både meningsfuldt, udviklende og fyldt med små øjeblikke, der gør en forskel.

Vi tilbyder dig
Hos os på Højagercentret bliver du en del af et stærkt og hjertevarmt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden – både fagligt og menneskeligt. Du vil primært have din hverdag i én af vores fire boenheder, men vi løfter i flok og hjælper på tværs af huset, når der er brug for det. Vi tror på, at faglig udvikling, tryghed og trivsel skaber kvalitet – for både beboere og medarbejdere. Derfor får du en grundig introduktion, der bliver tilpasset dig og dine behov, så du får den bedste start. Vi deler viden, holder fagligt spændende møder og sørger for, at du altid føler dig godt informeret og klædt på til opgaverne. Men hos os handler det ikke kun om arbejde – det handler også om arbejdsglæde. Vi har en helt særlig kaffemaskine med masser af lækre kaffemenuer og vi gør os umage med at skabe et godt kollegialt sammenhold. Vi har julekalender, julegaver, fester sammen med beboerne – både i huset og ude af huset – og tager gerne på spontane ture, fx “ud i det blå” eller en tur til pølsevognen.

Hos os får du ikke bare et arbejde – du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til grin, nærvær og gode oplevelser i hverdagen.Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din ansøgning senest den 17. november 2025.

Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 26. november 2025.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokal løn.

Ansættelsesdato er 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Arbejdstiden er 30-37 timer om ugen.

Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere om arbejdet på Plejecenter Højager, er du meget velkommen til at kontakte TR Maria Pajda på centerleder Christina L. Søberg på eller ass. centerleder Mette Munkholm på.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 28. oktober 2025

  • Ansættelsessted
    Ringvejen 1A -5, 7300 Jelling
  • Arbejdstid
    Deltid
  • Tiltrædelse
    1. januar 2026
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    17. november 2025

Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!