Faglig teamleder med sundhedsfaglig baggrund til Plejecenter Myhlenbergparken

Mariagerfjord Kommune



Brænder du for at udvikle det sundhedsfaglige område og give beboerne den bedste hverdag? Kan du sætte retning og skabe følgeskab og motivation blandt dine kolleger? Vil du være med til at videreudvikle et plejecenter med fokus på faglighed, hjemlighed, trivsel og stærke relationer – også til beboernes familie og venner? Så er det måske dig, vi søger som faglig teamleder til Plejecenter Myhlenbergparken.

På Plejecenter Myhlenbergparken i Arden søger vi en faglig teamleder med sundhedsfaglig bachelor baggrund, som brænder for at løfte fagligheden helt tæt på beboerne og være med til at skabe en kultur præget af hjertevarme, arbejdsglæde, psykologisk tryghed og organisatorisk generøsitet.

Du bliver en del af et ledelsesteam med en plejecenterleder og en anden faglig teamleder. Sammen sætter I retningen for den faglige udvikling, trivsel og kvalitet – både i det daglige og i udviklingsprojekter.

Vi arbejder aktuelt med flere vigtige indsatser med fokus på at udvikle bl.a.:

  • Faglig kvalitet i plejen – gennem struktureret kompetenceudvikling og systematisk opfølgning
  • Trivsel og arbejdsmiljø – gennem en anerkendende tilgang, fællesskab og en kultur med høj psykologisk tryghed
  • Borgernær ledelse og tæt dialog med beboere og pårørende
  • Kontinuerligt forbedringsarbejde – med mod på at prøve nyt, lære af det og dele erfaringer.

Vi vil så gerne samarbejde med dig, der:

  • Motiveres af at gøre beboernes hverdag meningsfuld og tryg
  • Har en stærk sundhedsfaglig profil og er optaget af kvalitet og faglig udvikling
  • Er god til at skabe følgeskab og motivation i dit team
  • Har stærke samarbejdsevner på tværs af faggrupper og organisatoriske skel
  • Har blik for trivsel og psykologisk tryghed – og går forrest i det gode arbejdsmiljø
  • Er et stærkt naturtalent ift. sundhedsfaglig dokumentation og systematisk erfaringsopsamling
  • Trives i rollen som faglig sparringspartner, der skaber udvikling og læring i praksis
  • Brænder for fællesskab, dialog og organisatorisk generøsitet – og insisterer på at se værdien i at inddrage beboere, deres familie og venner og øvrige samarbejdspartnere.
  • Er god til at facilitere samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske skel
  • Har en motiverende og hjælpsom tilgang til medarbejdere og samarbejdspartnere

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en organisation, hvor der er højt til loftet og kort fra tanke til handling
  • Et tæt samarbejde med medarbejdere, plejecenterleder og kolleger, der brænder for faglig udvikling og borgerens trivsel
  • En kultur præget af tillid, åbenhed og fokus på læring og udvikling
  • Et arbejds- og samarbejdsmiljø, hvor vi sammen insisterer på, at vi er ansat til to ting: faglighed og samarbejde, og vi skal stemple ind på begge dele.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om jobbet, vores forventninger til dig og om vores organisation i job- og personprofilen.

Du er også velkommen til at kontakte plejecenterleder Anne-Sofie Frimor på 97114213, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst. Din nærmeste leder vil være plejecenterleder på Plejecenter Myhlenbergparken.

Der er ansøgningsfrist den 13. november kl. 10.00. 1. ansættelsessamtale forventes afholdt 17. november. Såfremt du går videre til anden samtale, vil der indgå testforløb ved ekstern testkonsulent. Der vil i denne forbindelse være testtilbagemelding, hvor du aftaler tidspunkt med testkonsulenten. Der vil være caseforberedelse inden anden ansættelsessamtale, som forventes afholdt den 24. november.

Om Plejecenter Myhlenbergparken i Arden
Myhlenbergparken er en del af Mariagerfjord Kommunes ældreområde og arbejder målrettet for at styrke faglighed, kvalitet og trivsel i hverdagen. Vi er optaget af at skabe en tryg hverdag for beboere og deres familie og venner - og vi lykkes bedst, når vi gør det sammen.

Plejecentret Myhlenbergparken består af seks afdelinger med leve-bo miljøer for vores beboere.

I Mariagerfjord Kommune arbejder vi efter konceptet ”Fremtidens plejecentertilbud”, der indeholder en hverdagskultur, hvor håb, energi og sammenhæng er nøglebegreber. Vi skaber og går vejen sammen med borgeren, begyndende ved indflytning, i hverdagen og ved livets afslutning.

Læs mere her: https://www.mariagerfjord.dk/Borger/Aeldre/Plejecentre/Myhlenbergparken

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Afdeling: Plejecentret Myhlenbergparken

Ansøgningsfrist: 13 November 2025

Placering: Myhlenbergvej 16, 9510, Arden


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 13.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 13.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!