Gadstrup Skole og SFO søger pædagog eller pædagogisk assistent til SFO og skole

Roskilde Kommune



Er du optaget af børns trivsel og udvikling – og vil du være med til at styrke børns muligheder for at indgå i meningsfulde fællesskaber? Så er det måske dig, vi søger.

Vi leder efter en dygtig, nærværende og rummelig pædagog eller pædagogisk assistent, der brænder for at skabe det gode børneliv. Du har erfaring og viden om fællesskaber, leg og læring – og du har lyst til både at lære nyt og dele din faglighed med dine kolleger.

Du bliver en del af et engageret team, der arbejder tæt sammen om at skabe trygge rammer, stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. I hverdagen vil du både være en del af skoledagen i børnehaveklassen og det fritidspædagogiske arbejde i vores SFO.

I børnehaveklassen vil du være sammen med vores erfarende børnehaveklasse leder og være fælles om at dele ansvaret for at give vores yngste børn, den bedst og mest trygge start på skolelivet. I indeværende skoleår er pædagogen med i 17 lektioner i børnehaveklassen.

Du vil også have en stor rolle i forhold til planlægning af vores spireforløb, hvor børnene fra børnehaven starter i SFO d. 1. maj. Dette er et samarbejde med den faglige koordinator og pædagogen som er med i den anden børnehaveklasse.

Vi ønsker en skole og SFO kendetegnet ved:

  • At hvert enkelt barn bliver set, hørt og oplever sig som en del af fællesskabet
  • At der er plads til alle – og at alle børn er vigtige for fællesskabet
  • At hverdagen rummer leg og liv, fordybelse og ro, nærvær og aktivitet
  • Et trygt miljø, hvor børn kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt
  • Synlige, nærværende og aktive voksne
  • Fokus på trivsel, leg, læring og fællesskab

Hvis du kan se dig selv i arbejdet med at skabe god skole og SFO for Gadstrups børn, så læs videre...

Om os
Gadstrup Skole ligger i den sydlige del af Roskilde Kommune og har ca. 400 elever. Omkring 170 børn bruger dagligt vores SFO. Her arbejder et team af pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere tæt sammen om at skabe et fritidstilbud med både bevægelse, fordybelse og udvikling af personlige og sociale kompetencer.

Gadstrup Skoles SFO er værkstedsbaseret med bl.a. et lækkert byggerum designet af legomasters, et dejligt KREA rum, lege rum, cafe mm. Udeliv er også noget som fylder en del og noget vi gerne vil udvide sammen med vores populære rollespilsaktiviteter – fordi vi ved, at mange børn her finder fællesskab og glæde. Derfor søger vi en kollega, der både kan være skolepædagog i børnehaveklassen og indgå aktivt i det fritidspædagogiske arbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • Er stærk i relationsarbejde og møder børn med nærvær og respekt
  • Kan planlægge og gennemføre aktiviteter, der udfordrer og udvikler børn fysisk, mentalt og socialt
  • Har interesse for – eller erfaring med – rollespil, og gerne vil stå i spidsen for dette
  • Er tydelig, rammesættende og samtidig rummelig
  • Har solid faglighed og deler din viden generøst med kolleger
  • Ved, hvor vigtig det tværprofessionelle samarbejde er for børn i både skole og fritid

Vi tilbyder:

  • En stilling på 37 timer pr. uge (kan evt. være på reduceret tid dog ikke mindre end 32 timer)
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • Et tæt samarbejde med engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • En levende og meningsfuld hverdag sammen med skønne børn

Praktisk information
Samtaler forventes afholdt 24. november 2025

Ansøgning:
Send din ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser og udtalelser via linket

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Bemærk: Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse

Har du spørgsmål – eller har du lyst til at komme forbi og opleve os i praksis – er du meget velkommen til at kontakte faglig koordinator Anika Jensen på telefon 4045 7486 eller mail:

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 19. november 2025

Afdeling: Ramsømaglevej 17C 4621 Gadstrup

Lokation: Ramsømaglevej 17C, 4621 Gadstrup


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!