🌟 Social- og sundhedsassistent med vejlederfunktion søges til Ældrecenter Vikingbanke
Hjørring Kommune
Har du hjertet på rette sted, og brænder du for både omsorg og udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter!
Ældrecenter Vikingbanke søger en engageret og fagligt stærk Social- og sundhedsassistent, som har lyst til at kombinere den daglige pleje med en vigtig rolle som vejleder for elever. Stillingen er ledig pr. 1. januar 2026. Den ugentlige arbejdstid vil være på 32 timer.
Om os:
Ældrecenter Vikingbanke er et dejligt hjem for de 30 beboere, vi har pladser til. Som fordeles således: 24 somatiske pladser og 6 skærmede pladser.
Vikingbanke er en spændende arbejdsplads med ca. + 35 medarbejdere, som er bredt repræsenteret rent fagligt: Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte, serviceassistent, vagtplanlægger og sygeplejersker.
På Vikingbanke arbejder vi ud fra en neuropædagogisk tilgang, hvor vi tilstræber, at den enkelte beboer lever et værdigt og meningsfuldt liv, som bl.a. beror på selvbestemmelsesret og egne ønsker. I tråd med dette vægter vi det sociale og aktiviteter højt. Dette både ude i de enkelte afdelinger, men også på tværs af huset. Dette foregår både i samarbejde med medarbejderne og de frivillige, som vi er så heldige at have tilknyttet på Vikingbanke.
Om stillingen:
Du bliver en del af et dedikeret team, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd. Vi har fokus på at skabe en tryg og værdig hverdag for vores beboere – og et inspirerende læringsmiljø for vores elever.
Som vejleder vil du:
- Være med til at forme fremtidens plejepersonale
- Sikre en god introduktion og løbende sparring for elever
- Samarbejde med uddannelsesansvarlig og kolleger om elevforløb
- Bidrage til et lærende og udviklende arbejdsmiljø
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har interesse for eller erfaring med vejledning af elever
- Er fagligt velfunderet og god til at skabe relationer
- Har lyst til at gøre en forskel – både for beboere og kolleger
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på udvikling
- Mulighed for kompetenceudvikling inden for vejlederrollen
- Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger
- En arbejdsdag med mening, variation og nærvær
Vil du være med til at gøre en forskel – og samtidig styrke dine kompetencer som vejleder? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Praktiske oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Lohse på tlf.: 41 22 51 31 eller mail:
Ansøgningsfrist den 24.november 2025.
Samtaler forventes afholdt den 27. november 2025
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Stillingsbetegnelse:
🌟 Social- og sundhedsassistent med vejlederfunktion søges til Ældrecenter Vikingbanke
Ansøgningsfrist:
24. november 2025
Ansættelsessted:
Ældrecenter Vikingbanke
Vikingbanke 12
9850 Hirtshals
Jobtype:
Social og sundhed
Tiltrædelse:
1. januar 2026 eller efter aftale
Ugentlig arbejdstid:
32 timer pr. uge
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.
