Social- og sundhedsassistenter og /-hjælpere til Distrikt Braine – faste stillinger

Haderslev Kommune



Søger du en arbejdsplads, hvor hverdagsrehabilitering og borgere går hånd i hånd? Og vil du være med til at skabe en værdifuld hverdag for borgerne?

I Distrikt Braine arbejder vi med borgere, der har brug for hjælp og støtte i hverdagen – med fokus på selvstændighed, livskvalitet og respekt for den enkeltes ønsker og behov.

Vi søger social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, der brænder for at gøre en forskel og som motiveres af at støtte mennesker i at leve et liv med mindst mulig afhængighed af kommunen.

Om Distrikt Braine
Vi er en del af Haderslev Kommunes afdeling for Længerevarende Indsatser under Senior og Rehabilitering. Her arbejder vi tværfagligt med sygeplejersker, terapeuter og social- og sundhedspersonale i borgerens eget hjem.
Vi yder hjælp og støtte med udgangspunkt i borgerens egne mål og ønsker – og hjælper dem med at skabe en hverdag, der opleves som værdifuld.

Værdierne bag Distrikt Braine bygger på Social og Sundheds retning ”Værdifuld hverdag – hver dag”. Alle mennesker har behov for at bestemme over eget liv og så vidt muligt leve et liv uafhængigt af kommunens hjælp. Vi tager udgangspunkt i det, der lige netop skaber en værdifuld hverdag for det enkelte menneske og hjælper dem, igennem de løsninger vi har- og er ved at bygge.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
  • Et struktureret introduktionsforløb, der sikrer en god start
  • Mulighed for faglig specialisering og udvikling
  • En arbejdsplads med humor, fleksibilitet og høj trivsel
  • Bil og kommunikationsudstyr til rådighed
  • Sundhedsordning.

Dine opgaver

  • Hjælp og støtte i borgerens hverdag med fokus på hverdagsrehabiliterende indsatser
  • Samarbejde med borger, pårørende og kolleger
  • Selvstændig opgaveløsning med afsæt i dine faglige kompetencer
  • Bidrage til afslutning af forløb ud fra borgerens mål
  • Deltagelse i faglig udvikling og evaluering af indsatser
  • Oplæring af pårørende ved behov.

Vi søger en kollega, der:

  • har en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper-uddannelse
  • har interesse for hverdagsrehabilitering og borgerens eget hjem som arbejdsplads
  • er selvstændig, ansvarsbevidst og har et godt overblik
  • arbejder systematisk og målrettet med borgerens mål i centrum
  • er god til at samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
  • har et positivt livssyn og et godt humør
  • har kørekort.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Tiltrædelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale. Vagter fordeles i dagvagt og weekend (hver 2. weekend).

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Jørgensen på telefon 51 21 63 20 eller distriktsleder Glenn Gandrup-Knudsen på telefon 51 21 10 84 – bedst mellem kl. 13-14.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 23. november 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes den 25. november 2025.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Afdeling: Distrikt BraineAnsøgningsfrist: 23 November 2025Placering: Hiort Lorenzens Vej 67, 6100, Haderslev


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!