Vil du være med til at skabe ro, tryghed og mening i borgernes aften?
Fredensborg Kommune
Hos Rehabiliteringscenter Skovgården søger vi en social- og sundhedsassistent til vores dejlige aftenteam. Her får du en vigtig rolle i en hverdag med faglighed, ansvar og mening – hvor du gør en forskel for borgere, der er på vej videre i deres forløb eller skal have en værdig afslutning på et levet liv.
Hvem er vi?
På Skovgården har vi 30 pladser til borgere, som kommer til os i en periode, før de skal hjem igen. Nogle er her kort tid, andre lidt længere. Fælles for alle er, at vi hjælper dem videre – med omsorg, støtte og faglighed. Vi har også borgere, som kommer for at modtage lindrende pleje.
Vi bor i nye, lyse lokaler og arbejder tæt sammen på tværs af fag. Du bliver en del af et stærkt team af sygeplejersker, terapeuter, SOSU’er, serviceassistenter og køkkenpersonale. Sammen sikrer vi en god modtagelse, en tryg pleje og en værdig udskrivelse for hver enkelt borger.
Vores ledelse består af en sygeplejefaglig leder og en terapeutfaglig leder, som lægger stor vægt på nærvær, dialog og samarbejde. De prioriterer at være tæt på både medarbejdere og borgere i dagligdagen og skabe rammer, hvor vi trives og udvikler os sammen.
Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, åben kommunikation og læring – både for ansatte og elever/studerende.
Din kollega Anja fra dagvagten fortæller:
Det bedste ved at arbejde som SSA på Skovgården er at der er en masse tværfagligt samarbejde og det at arbejde rehabiliterende. Samarbejdet med mine kollegaer er super godt fordi vi er gode til at hjælpe hinanden og acceptere hinandens forskelligheder. Hverdagen i teamet kan godt være travlt i perioder men jeg syntes altid at vi er gode til at være opmærksomme på hinanden og spørge om vi har brug for hjælp. Vi holder af hinanden og går meget op i at vi skal have det godt alle sammen.
Hvem er du?
Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent og som trives i aftenvagt.
Du er faglig stærk, rolig og ansvarsbevidst – og du møder borgerne med respekt, varme og nysgerrighed.
Du kan lide, at dine vagter er forskellige, og du trives med at finde løsninger sammen med dine kollegaer. Du har blik for både rehabilitering og palliation, og du bidrager til, at borgeren får et trygt og sammenhængende forløb.
Du må gerne være én, som:
- holder af at skabe ro og kontinuitet i aftentimerne
 - er god til samarbejde – både tværfagligt og med pårørende
 - kan bevare overblikket, også når der sker meget på én gang
 - ser glæden i at hjælpe borgerne et skridt videre hver dag
 
Om stillingen
Som SSA i aftenvagt bliver du en del af et fast team i et 5-2 rul med vagt hver anden weekend. Du møder kl. 15.00 og går hjem kl. 23.00, hvor nattevagten tager over.
Aftenen starter med rapport fra dagvagten – herefter planlægger I sammen, hvordan aftenen skal forløbe. Ofte modtager vi 1-2 nye borgere fra hospitalet i løbet af aftenen, og du får en vigtig rolle i at tage godt imod dem.
Der er tæt kontakt til både borgere og pårørende, og du får mulighed for at bruge og udvikle dine faglige kompetencer i mange retninger.
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion
 - Fagligt fællesskab med erfarne kollegaer
 - En hverdag, hvor du kan mærke, at dit arbejde gør en forskel
 
Lyder det som noget for dig?
Så send os en kort, motiveret ansøgning – vi glæder os til at høre, hvorfor du vil være en del af vores aftenteam.
Du er meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Sarah på tlf. 23 80 26 99 eller mail , hvis du vil høre mere eller kigge forbi til en rundvisning.
Ansøgningsfrist: Senest 18. november. Samtaler afholdes løbende.
Arbejdssted: Skovgården, Midlertidige pladser, Boserupvej, 3050 Humlebæk
Arbejdsgiver: Fredensborg Kommune
Frist:
18. november 2025
Kontaktperson:
Sarah Holm Hansen
Tiltrædelse:
1. januar 2026
Arbejdssted:
Skovgården - Midlertidige pladser, plejen
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
				Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
				
			
Arbejdsgiver: Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune er en typisk nordsjællandsk kommune med masser af natur og rekreative områder, plads til børn, kunst og kultur og meget mere.
