Børnehuset Svanen søger en pædagogmedhjælper til børnehaveafdelingen pr. 1. januar 2026

Brøndby Kommune



Kan du lege – og har du lyst til at skabe læring i hverdagen på en omsorgsfuld, anerkendende og nærværende måde i kontakten med børnene? Så læs endelig videre her.
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab.

Vi leder efter dig, der deler vores værdier, og som gerne vil være en aktiv del af det pædagogiske arbejde og fællesskabet omkring børnene. Her får du kollegial sparring, fælles ansvar og mulighed for at udvikle dig i samarbejde med resten af personalegruppen.

Om os
Børnehuset Svanen er normeret til 22 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.Børnehaven er funktionsopdelt, hvilket betyder, at vi arbejder sammen som én børnehave, i forskellige positioner fordelt rundt omkring i huset.

Vi ligger i et område, der byder på mange muligheder for aktiviteter – bl.a. volden, stranden, dyregården, middelalderlandsbyen og kulturhuset.

Svanen ligger tæt på offentlig transport og har fantastiske fysiske rammer både ude og inde.

I personalegruppen finder du:

  • En fordeling på ca. 75 % pædagoger og 25 % medhjælpere/PAU-assistenter
  • Stor fleksibilitet og tolerance
  • Lyst til personlig og faglig udvikling
  • Fællesskab, arbejdsglæde og godt humør
  • Fagligt nysgerrige voksne, der understøtter børns udvikling, trivsel og læring

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som pædagogmedhjælper fra en lignende stilling
  • Er anerkendende i din tilgang til både børn, forældre og kollegaer
  • Er ansvarlig, fleksibel og har situationsfornemmelse
  • Kan arbejde selvstændigt med en børnegruppe og tage ansvar for eget arbejde
  • Er smilende, energisk og klar på at sætte lege i gang sammen med børnene
  • Har overblik og kan bidrage til at skabe struktur i hverdagen

Har du læst med hele vejen og tænker: “Det lyder som mig”? Så håber vi, du har lyst til at tage næste skridt – og blive en del af fællesskabet i Børnehuset Svanen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist d. 20. november 2025 og vi holder ansættelsessamtaler d. 26. november.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Børnehuset Svanen

Ansøgningsfrist: 20 November 2025

Placering: Svanholm Allé 1, 2660, Brøndby Strand


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!