Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejehjemmet Østergården

Esbjerg Kommune



Har du lyst til at gøre en forskel for ældre borgere i deres hverdag? Trives du med ansvar og nærvær – og vil du være en del af et fællesskab, hvor livsglæde og faglighed går hånd i hånd?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast dagvagt på Plejehjemmet Østergården. Stillingen er på 37 timer om ugen, og der indgår weekendarbejde. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Om Plejehjemmet Østergården:
Østergården består af 37 boliger fordelt på fem sammenbyggede huse. Her skaber vi både nærhed og fællesskab for vores beboere – og du bliver en vigtig del af det. Vi har både ældreboliger, plejeboliger og demensboliger, så du får mulighed for faglige udfordringer og udvikling.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med fokus på den enkelte beboers behov
  • En hverdag med varierende opgaver og tæt samarbejde
  • Et team, der vægter livsglæde, faglighed og trivsel
  • Mulighed for at gøre en meningsfuld forskel – hver dag

Vi håber, du:

  • Har borgeren i centrum og brænder for kerneopgaven
  • Er fleksibel, samarbejdsvillig og har et godt overblik
  • Udstråler ro, har personligt overskud og er mødestabil
  • Er loyal, åben og ærlig i din tilgang

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Gitte Hede for en uforpligtende snak om stillingen. Daglig telefontid mellem kl. 8 og 9 tlf.nr. 76 16 47 03 / 24 85 12 95.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest .

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
19. november 2025
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Søg stillingen


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.11.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.11.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!